Én ud af fire danske unge mellem 15-25 sover dårligt om natten. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, som har undersøgt søvnvanerne hos danske gymnasieelever. Særligt pigerne er hårdt ramt med 28 pct., som har ugentlige søvnproblemer, mens det gælder for 21 pct. af drengene.
Det kan være svært at sove, hvis du har det psykisk dårligt. Og en stor del af de unge med søvnproblemer kæmper ifølge undersøgelsen også med lav livstilfredshed, oplevelse af stress, depressionssymptomer og lav skoletrivsel.