Skip to content

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Få overblik Vejen ind

De to mest normale veje ind i behandlingssystemet

Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.

Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.

Egen læge

De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.

Den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Sådan forbereder du dig til psykiatrisk akutmodtagelse

Nogle pårørende oplever at skulle på den psykiatriske akutmodtagelse med den, de holder af. Det kan være en frustrerende og meget voldsom oplevelse. Hvis du er godt forberedt, har du bedre mulighed for at blive hørt og for at hjælpe den, der er syg med at få den behandling, han eller hun har brug for. I denne video får du seks råd til, hvordan du kan forberede dig, inden I tager i akutmodtagelsen.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Afvist i den psykiatriske akutmodtagelse: Hvordan støtter jeg min kære bedst?

Det sker desværre, at man bliver afvist i den psykiatriske akutmodtagelse, selvom man er syg. Det kan være et hårdt slag dig, især hvis du selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. I denne video får du vores bedste råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Overlægens råd: Om akutmodtagelsen

De pårørendes viden er uvurderlig i akutmodtagelsen, og ja, nogle gange kan det godt betale sig at presse på, hvis den, der er syg, ikke får den rigtige hjælp. Sådan lyder to af rådene om akutmodtagelsen fra overlæge og psykiater Kenneth Brandt Hansen fra Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.

overlægens råd akutmodtagelsen

 Kontakt lægen først

”Kontakt egen læge eller vagtlægen først, så hjælper de med at vurdere, om der er behov for at kontakte akutmodtagelsen eller om hjælpen findes et andet sted. Det kan også være rart, hvis man er i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I nogle regioner er der krav om, at man kontakter egen læge eller lægevagten først, men det kan være en god idé at gøre, uanset hvilken region du bor.”

Pårørendes viden er uvurderlig

”Når man står i akutmodtagelsen, kan det måske være svært som pårørende at vide, hvordan man bedst hjælper den syge. Her vil jeg understrege, at de pårørendes viden er uvurderlig. De kan hjælpe med information om den syge og personens sygdomshistorik. Og det kan være afgørende, når personalet skal vurdere situationen og finde den bedste løsning.”

Pres på, men vis forståelse

”Nogle kan måske have en oplevelse af at blive mødt med manglende forståelse og at personalet ikke er villige til at hjælpe. Men selvom der selvfølgelig kan ske fejl og afdelingerne kan være pressede, så er det min opfattelse, at dem, der er her, er her fordi de ønsker at hjælpe bedst muligt. Derfor vil jeg råde pårørende til, at de godt kan presse på, hvis de ikke oplever, at den syge får den rette hjælp, men hav forståelse for de rammer, personalet arbejder indenfor. Det skal ikke være patientens eller de pårørendes problem, men systemets, hvis de ikke får den rette hjælp.”

Det er ikke altid, akutmodtagelsen er den rette hjælp

”Akutmodtagelsen kan tilbyde hjælp her og nu til den syge i situationer, hvor personen er til fare for sig selv eller andre. Det er derfor ikke alle situationer, hvor hjælpen i akutmodtagelsen er den mest optimale for den syge. Hvis der er behov for et længere behandlingsforløb, kan der for eksempel være bedre hjælp at gå til den praktiserende læge.”

Krav på en løsning

”Det er ikke altid, at akutmodtagelsen kan tilbyde den rette hjælp til jer her og nu. Selvom den rigtige hjælp i jeres situation ikke findes i akutmodtagelsen, mener jeg, at man godt kan stille krav til, at personalet hjælper jer videre. For eksempel ved at spørge ind til, hvor I kan henvende jer for at få hjælp til den syge og hvad I skal gøre for at finde hjælp, når I forlader akutmodtagelsen.”

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandling Behandling Forstå systemet Kom i gang

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen

Podcast: Hvad sker der i akutmodtagelsen?

I denne podcast kan du høre, hvad der foregår bag dørene i den psykiatriske akutmodtagelse, og hvad der ligger til grund for en indlæggelse eller afvisning. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære på akutmodtagelsen.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Kom i gang

Kom godt ind i akutmodtagelsen

Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Psykiatrisk akutmodtagelse

Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.

Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.

Hvornår skal man henvende sig til psykiatrisk akutmodtagelse?

Når sygdommen eller symptomerne bliver værre, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at kontakte den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.

Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.

Hvad sker der, når I henvender jer i psykiatrisk akutmodtagelse?

Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.

1. Vurdering fra sygeplejerske

Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller en række spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.

Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.

2. Ventetid

Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.

Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.

I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før jer. Det er, fordi det er vurderet, at de har behov for det.

3. Lægesamtale

Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, du er pårørende til, ønsker det, eller hvis det kan gøre din kære mere tryg.

Hvis den, du er pårørende til, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

4. Indlæggelse eller ej efter besøg?

Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.

Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.

Forbered jer på besøget i psykiatrisk akutmodtagelse

Når I er godt forberedt på mødet med akutmodtagelsen, har I bedre muligheder for at få god hjælp. Der er flere ting, I kan gøre for at forberede jer

Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder

Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.

Kontakt stedet i forvejen

Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.

Ring til psykiatrisk akutmodtagelse

Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.

Formuler et svar på, hvorfor I søger hjælp

Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?

Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.

Aftal, om du skal med til lægesamtale

Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.

Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – og fortæl det videre til personalet på afdelingen.

Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

Sådan kan du spørge

Sig for eksempel: “Vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.”

Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet

Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.

Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.

Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer ind i journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.

Afvist – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende ikke at få tilbudt et forløb i psykiatrien, når man er mødt op i akutmodtagelsen. Her kan du læse om, hvad I kan stille op i situationen.

Du kan også se vores video, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Vejen ind

Akutmodtagelsen: Hvad gælder i min region?

Her kan du se, hvilke procedurer der gælder i din region, når man skal have hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse. Du finder også afdelingernes kontaktoplysninger.

Akutmodtagelse skilt

Hver region har psykiatriske akutmodtagelser, hvor man kan henvende sig, når der er akut behov for psykiatrisk behandling. Men der er forskellige procedurer for, hvordan man kommer ind på akutmodtagelsen. Nogle steder skal man have en henvisning, andre steder skal man ikke.

Her får du et overblik over de psykiatriske akutmodtagelser i din region, og hvilke procedurer der gælder, så du bedre kan hjælpe den, du er pårørende til, hvis personen får akut behov for hjælp.

Region Syddanmark

I Region Syddanmark anbefaler de, at du ringer før du møder op. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen. 

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Vejle

Nordbanen 5

7100 Vejle
Telefon: 99 44 77 90

Åbningstider: Døgnåben

Aabenraa (modtager børn)

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa
Telefon: 99 44 56 59

Åbningstider: Døgnåben

Børn og unge kun kl. 8 – 18

Esbjerg

Gl. Vardevej 101

6715 Esbjerg N
Telefon: 99 44 67 00

Åbningstider: Døgnåben

J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224)

5000 Odense C
Telefon: 99 44 91 40 eller 99 44 91 41

Åbningstider: Døgnåben

Region Nordjylland

I Nordjylland anbefaler de at kontakte egen læge eller vagtlæge (70 15 03 00) først. Lægen udarbejder så en henvisning, hvor det fremgår, hvorfor personen har behov for akut psykiatrisk hjælp.

Er du i forvejen i behandling i psykiatrien eller har været det inden for det seneste år, behøver du ikke en henvisning.

Regionens psykiatriske akutmodtagelse:

Psykiatrisk Skadestue – Aalborg

Mølleparkvej 10

Psykiatrisk Skadestue, indgang 4
9000 Aalborg
Tlf.: 97 64 37 00

Åbningstider: Døgnåben

Psykiatrisk telefonrådgivning

Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Nordjylland på: 98 13 42 02

Region Midtjylland

Har du akut behov for hjælp i Region Midtjylland, skal du tale med din egen læge eller lægevagten for at blive visiteret til akutskadestuen.

Egen læge har typisk åbent mellem 08:00 – 16:00

Lægevagten har åbnet hele døgnet og kan i Region Midtjylland kontaktes på telefon: 70 11 31 31

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Aarhus

Palle Juul-Jensens Boulevard 161, indgang J3
8200 Aarhus N

I Aarhus har de ikke noget decideret nummer til den psykiatriske skadestue, men de har en psykiatrisk rådgivningslinje på: 78 47 04 70

Åbningstider: Døgnåben

Horsens

Sundvej 30, indgang L (i fysisk forlængelse af det lukkede afsnit O2)
8700 Horsens
Telefon: 78 47 50 31

Åbningstider: Døgnåben

Psykiatrisk Modtagelse i Horsens tager imod dig, som bor i enten Hedensted kommune, Horsens kommune, Odder kommune eller Skanderborg kommune.

Gødstrup

Sengeafsnit 5 (Psykiatrisk Akutmodtagelse)
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Telefon: 78 47 46 04

Åbningstider: Døgnåben

Randers

Skovlyvej 9, Indgang B – gå til B3 (akutte psykiatriske patienter modtages i skadestuen sammen med patienter med fysiske sygdomme)
8930 Randers NØ

Telefon: 78 47 53 00

Åbningstider: Døgnåben

Viborg

Sengeafsnit M1 for Intensiv Behandling og Observation
Søndersøparken 1, 3. etage (find indgangen ved den røde cirkel med “A” på kortet)
8800 Viborg

Telefon: 78 47 41 34 (patienttelefon: 78 47 41 37)

Åbningstider: Døgnåbent

Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Midtjylland på: 78 47 04 70

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden behøver man ikke henvisning eller visitation, inden man møder på i psykiatrisk akutmodtagelse.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er seks akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.

Find din akutmodtagelse:

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Esther Ammundsens Vej 36A
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Frederiksberg og Christianshavn i Københavns kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk A​kutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.

Glostrup Psykiatrisk Akutmodtagelse (tager imod børn)

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29-31
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra Valby.

Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 64 16 50

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Tårnby og Dragør kommuner samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, København V og København SV i Københavns Kommune.

Udkørende Akut Team – hører til Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Bor den med en psykisk sygdom på Amager, i København V eller København SV, kan I kontakte et akutteam døgnet rundt på telefon: 38 64 16 50.

Her vurderer en sygeplejerske, hvilken hjælp der har brug for, og efterfølgende kan din kære få besøg i sit eget hjem eller nærmiljø efter aftale.

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Psykiatrisk Center Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms hospital, vagtlægen på 1813 eller din egen læge.

Du kan henvende dig direkte på akutmodtagelsen på Bornholms hospital eller kontakte akuttelefonen på 1813.

Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50

Region Sjælland

I Region Sjælland kan du henvende dig direkte på modtagelserne uden foregående kontakt eller henvisning.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er tre akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Har I akut brug for hjælp, kan I kontakte den psykiatriske akutmodtagelsen på 1818. Her kan du blive omstillet til den rette afdeling.

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Roskilde (modtager også børn)

Poppelhus, Smedegade 16
4000 Roskilde
Telefon: 58 53 75 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Faxe og Stevns kommuner. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Slagelse

Fælledvej 6
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 64 20

Til akutmodtagelsen er der også et afsnit, som hedder Psykiatrisk Akutmodtagelse intensiv, som fortrinsvist modtager patienter, der indlægges med tvang eller som led i en behandlingsdom. Nummeret til denne afdeling er 58 53 63 80.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Vordingborg

Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 70 30.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommune.

Få råd og viden om at komme ind i akutmodtagelsen

Det kan være svært at forberede sig på akutte situationer. Men nogle ting er gode at vide og forberede sig på, hvis den, du er pårørende til, en dag står og har behov for akut hjælp.

Vi har samlet en række råd til, hvordan du bedst kan hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Afvist i akutmodtagelsen – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende at henvende sig i akutmodtagelsen og ikke få den hjælp, man efterspørger. Men giv ikke op. Det betyder nemlig ikke, at personen ikke kan få hjælp i psykiatrien. Læs mere.

Du kan også se vores video her, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Afvist i akutmodtagelsen: Hvad nu?

Hvad stiller du op, hvis den, du er pårørende til, ikke får tilbudt en indlæggelse efter et besøg i akutmodtagelsen. Få viden og råd her.

Trist ung mand kigger u af vinduet, bekymret mor står i baggrunden

Som pårørende kan det være meget nedslående, når den, der er syg, bliver afvist i akutmodtagelsen. Særligt hvis man selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. Men afvisningen betyder ikke, at man ikke kan få hjælp. Den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.

Mange mennesker med psykisk sygdom og pårørende har den opfattelse, at de er blevet afvist, fordi der ikke var tilstrækkeligt plads på afdelingen. Det er et stort problem i psykiatrien, at der ikke er sengepladser og ansatte nok, men akutmodtagelsen må ikke afvise nogen alene på grund af pladsmangel.

På denne side får du viden om, hvorfor man kan blive afvist i psykiatrisk akutmodtagelse, og råd om hvad du kan stille op i situationen.

I videoen herunder får du vores råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Hvorfor bliver man ikke tilbudt indlæggelse?

Når den, der er syg, kommer ind i akutmodtagelsen, vurderer personalet personens tilstand. De vurderer blandt andet, om personen er selvmordstruet eller til fare for sig selv eller andre. Herefter afgør de, om en akut indlæggelse er den bedste løsning.

Hvis det ikke er tilfældet, får personen at vide, hvad han/hun skal gøre i stedet. Ofte lyder beskeden, at den syge skal henvende sig til egen læge og derfra få en henvisning – for eksempel til psykiatrien.

Afvisningen betyder altså ikke, at man ikke kan få hjælp. Men den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.

Hvad kan I gøre, hvis I bliver afvist i psykiatrisk akutmodtagelse?

På afdelingen

Spørg ind, hvis du har overskuddet

Når den, der er syg, får at vide, at personen ikke kan blive indlagt med det samme, kan du som pårørende spørge ind til, hvad de anbefaler i stedet, og hvad I skal gøre herefter.

Det er ofte lettere sagt end gjort, da man måske er skuffet eller frustreret og derfor ikke kan komme på alle de spørgsmål, man gerne vil stille. Men hvis du har overskuddet, kan det være en god idé at spørge ind, så du kan holde overblikket og hjælpe personen videre.

Forklar dine bekymringer

Som pårørende kan du have nogle reelle bekymringer for, hvad der sker, når I tager hjem fra akutmodtagelsen igen.

Hvis du ikke længere tør tage ansvar for den, du er pårørende til, eller ikke er i stand til at være der for personen, så sig det. Måske kan det få personalet til at genoverveje situationen, og ellers kan de måske berolige dig eller sørge for at hjælpe dig videre.

Hvis jeres besøg på akutmodtagelsen kommer efter, at du i længere tid har forsøgt at motivere personen til at få hjælp, kan det være svært at tro på, at han/hun bare vil gå til egen læge dagen efter. Den bekymring kan også være god at dele med personalet.

Når I er taget derfra

Besøg egen læge

I de fleste tilfælde er næste skridt til at få hjælp, at den, der er syg, i stedet tager til egen læge. Lægen laver så en henvisning til psykiatrien, en psykiater eller en psykolog, hvor han eller hun kan få tilbud om hjælp og behandling mod en egenbetaling på 40%. Hvis den, du er pårørende til, ikke vil til lægen, kan du forsøge at motivere personen til det.

Du kan desuden tage med, hvis personen ønsker det, og hjælpe med at få en henvisning.

Kontakt Bedre Psykiatri eller Psykinfo

Der er mange følelser på spil, når man står i akutmodtagelsen, og bliver bedt om at tage hjem igen. Af og til kan det være svært at samle hovedet om, hvad det nu for eksempel var, lægen sagde. Og måske fik man ikke stillet de spørgsmål, man ville i situationen.

Din regionale Psykinfo kan rådgive dig specifikt om behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.

Find din lokale Psykinfo her:

Lyt og vær forstående

Den syge kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad personen har at sige. Fortæl, at du forstår personen, og at du også er skuffet.

Når I er på samme hold, føler den syge sig ikke alene, og det bliver lettere at bearbejde skuffelsen og motivere den syge til at søge hjælp.

Pas på dig selv

Den, der er syg, kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad han eller hun har at sige. Selvom det kan være hårdt at være rummelig og lyttende, når du også selv er påvirket af situationen, er det ofte det bedste greb. Fortæl, at du forstår skuffelsen, og at du også er skuffet. Når I er på samme hold, føler den, du er pårørende til, sig ikke alene, og det bliver lettere at motivere til at søge hjælp

Som pårørende kan det føles som et hårdt slag, når du forsøger at få hjælp til den syge, og det ikke lykkes. Det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv, så du ikke ender med at knække på grund af presset. Forsøg for eksempel at give dig selv små pauser i hverdagen, og klæd dig på med viden om at håndtere kriser.

Få rådgivning

Du er også altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning, som kan støtte dig og hjælpe dig videre.

Hvis du vil klage

Vi anbefaler, at du i første omgang taler med afdelingslægen, hvis du er utilfreds med hjælpen i akutmodtagelsen. Men du har også mulighed for at klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du se en video, som forklarer klageprocessen og læse mere om, hvordan den foregår.

Hvis du vil have rådgivning om dine rettigheder, og hvordan du klager over behandlingen, kan du desuden kontakte en patientkontoret i din region og tale med en patientvejleder. Find dem her: