Skip to content

Se alt indhold

Behandlingsformer Depression

Sådan foregår behandling af depression

Behandlingsforløbene for mennesker med depression er meget forskellige, og behandleren er ofte nødt til at prøve sig frem med medicin og forskellige former for terapi afhængigt af den enkelte. Du kan læse mere om behandling af depression her.

behandling depression

Almen praksis, psykolog eller psykiater

Over 90 procent af alle mennesker med depression får behandling mod deres depression hos deres praktiserende læge. Resten henvises videre til psykolog eller psykiater. Der kan dog være lang ventetid for at komme til. For nogle kan der være op til et års ventetid. 

Den praktiserende læge har mulighed for at tilbyde samtaleterapi selv eller kan vælge at henvise videre til en psykolog. Hvis lægen tilbyder samtaleterapi, vil der blive sat mere tid af til konsultationerne end normalt.

Da der ofte ikke er tid til samtaleterapi hos den praktiserende læge, eller der er lang ventetid for at komme til hos en psykolog eller psykiater, vil mange patienter begynde med medicinsk behandling som det første og dernæst forskellige former for terapi.

Medicinsk behandling 

Medicin mod depression bliver især brugt til at behandle moderate eller svære depressioner. Det kan ikke udelukkes, at personer med let depression får medicin, men det er ikke normalen. 

Formålet med medicinen er at få færre symptomerne eller at få symptomerne under kontrol. Symptomerne kan være skadelige, hvis de fx forhindrer én i at sove eller direkte farlige, hvis de giver selvmordstanker. Medicin har god effekt for mange mennesker med depression. Men medicin virker ikke for alle.

Medicin kan ikke stå alene

Medicinsk behandling bør ikke stå alene, da man som patient har brug for at forstå, hvad det er, der har ramt en, og hvorfor den har ramt. Samtidig kan medicin kun forebygge eventuelle nye tilfælde af depression, så længe man tager den. I mange tilfælde kan man forebygge ved hjælp af samtaleterapi, fordi det, man lærer under terapien, måske kan bruges senere i livet ved nye belastninger.

Bivirkninger ved antidepressiv medicin

Der kan være bivirkninger ved brugen af antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være:

  • Vægtøgning
  • Hovedpine
  • Problemer med at mærke følelser
  • Svimmelhed
  • Forstoppelse
  • Nedsat sexlyst

Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger, som også er det tidsrum, medicinen begynder at virke inden for. 

Psykoterapi

Psykoterapi kan lære mennesker med depression strategier til, hvad de skal være opmærksom på for at håndtere eller undgå anfald af depression. Hvis man for eksempel er meget følsom over for stress eller har svært ved at håndtere bestemte personer på arbejdet eller derhjemme, bliver man gennem terapien mere opmærksom på egne og andres handlemønstre, og hvordan man bedre kan navigere i eller uden om det. Det kan også være, man får større opmærksomhed omkring, hvad det er, der udløser depressionen. 

Ulempen ved psykoterapi er, at det ofte kan tage måneder, før det virker, og så kan det være nødvendigt at give medicin samtidig. Generelt er kombinationen af medicin og terapi for de fleste en god løsning, da det har vist sig at virke bedre, end hvis medicinen eller psykoterapien står alene. 

Der findes flere former for psykoterapi, herunder kognitiv terapi, mindfulnessbaseret kognitiv terapi og metakognitiv terapi. 

Kognitiv terapi 

Kognitiv terapi er en samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af depression. Terapien tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i. Den har mindre fokus på fortiden. Når man lider af depression, har mange ofte negative tanker om sig selv og sit liv, mens man glemmer det positive. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke situationen og dermed finde nye tankemønstre. Forløbet foregår ofte over tre måneder. Effekten indtræder gradvis i løbet af nogle måneder og vil i mange tilfælde være lige så god, som den man ser ved medicinsk behandling.

Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT)

MBKT er et gruppeterapiforløb, der kombinerer kognitiv terapi med øvelser i mindfulness. Det er designet til at forebygge depression. Det løber typisk over nogle måneder med ugentlige møder af et par timer. Her kommer man igennem forskellige meditationer og yogaøvelser samt korte oplæg, dialog og refleksion. 

Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) har vist at kunne halvere risikoen for tilbagefald på niveau med vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling. Det vides endnu ikke for hvem, og hvordan det virker bedst. 

Metakognitiv terapi 

Den metakognitive terapi handler om at flytte fokus fra de negative og svære tanker og fokusere på andre ting, så man ikke får det værre. Det kan medføre symptomlindring. Det vigtige er altså ikke, hvad personen med depression tænker, men hvordan han eller hun reagerer på tankerne. 

Terapien varer typisk mellem 8 og 10 sessioner. Da metakognitiv terapi er så ny en terapiform, er den relativt sparsomt undersøgt endnu. Der eksisterer dog enkelte undersøgelser, der tyder på god effekt.

Psykoedukation 

Som en del af behandlingen mod depression, kan man få undervisning i depression. Det vil sige, at man lærer om, hvorfor lidelsen opstår, hvilken grad den påvirker ens liv, og hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. Formålet med psykoedukation er at give en bedre forståelse af sygdommen samt en større livskvalitet. 

Psykoedukation kan gives til alle patienter, men tager naturligvis hensyn til uddannelsesniveau og kognitiv kapacitet, som kan være begrænset på grund af sygdommen. Det kan være godt at drøfte det efterfølgende med en pårørende, som også kan have gavn af at deltage i sessionen. 

Egen læge kan sørge for psykoedukation over nogle få sessioner, men det tilbydes også som en del af behandlingen hos en psykolog eller psykiater. 

Sådan kan du som pårørende understøtte behandlingen ved depression 

De pårørende kan være vigtige medspillere i behandlingen og tilføre værdifulde oplysninger om patienten til behandleren. For eksempel om sindsstemning og hvordan man oplever sygdommen i det daglige. 

Den pårørende kan måske også være med til at holde den ramte op på lægeaftaler og bidrage til at medicinen bliver taget, så man undgår tilbagefald. Det kan derfor være en god ide at den pårørende deltager i en eller flere samtaler med behandleren undervejs i behandlingsforløbet. Det skal selvfølgelig være med patientens tilladelse, at den pårørende deltager. 

En pårørende hjælper bedst muligt ved at: 

  • undlade at give gode råd, fordi det sjældent gavner.
  • undgå at stille den ramte overfor for mange valg. Så i stedet for at spørge, om man vil gå en tur i skoven, så sig i stedet; kom nu går vi en tur i skoven i det dejlige vejr. På den måde vil der ikke være så meget at tage stilling til for personen med depression. 
  • yde praktisk støtte, hvis vedkommende ikke kan samle sig til at købe ind eller tage opvasken. Det kan være en stor hjælp. 
  • aflede – hvis personen taler om det samme igen og igen, kan man på en kærlig måde tale om noget andet eller gøre noget andet, så man ikke forstærker tendensen. 

Behandling i psykiatrien 

Nogle patienter har ingen gavn af den behandling, de får hos lægen eller af en psykolog. Derfor henvises de til behandling i psykiatrien. Behandlingen her vil typisk bestå af individuelle samtaler eller eventuelt gruppeterapi i kombination med medicinsk behandling. Behandlingen bør ideelt set være tværfaglig. Det vil sige, at psykiatere, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og måske ergo- og fysioterapeuter arbejder sammen om patienten. Men det er ikke altid, der er ressourcer eller tilstrækkeligt mange personaler til alle patienter kan få den ideelle behandling.

ECT-behandling 

I nogle svære tilfælde vil mennesker med depression blive behandlet med ECT-behandling (Electro Convulsive Therapy) – tidligere kendt som elektrochok. Ved ECT-behandling fremkalder man et krampeanfald ved hjælp af elektrisk strøm under bedøvelse. Det ændrer en række kemiske processer i hjernen, så der frigives signalstoffer, som virker på hjernen og stemningslejet. 

Behandlingen bruges især til patienter med svær depression, som er i fare for at begå selvmord. Det skyldes, at effekten indtræder ret hurtigt. Det vil sige typisk efter 1-3 behandlinger svarende til en uge. Behandlingen lindrer de sværeste depressioner i over 80 procent af tilfældene. 

Bivirkninger ved ECT-behandling

Efter behandlingen kan patienterne opleve kvalme, lettere muskelsmerter og at være en smule fortumlede. Næsten alle patienter vil desuden opleve hukommelses- og indlæringsbesvær, der kan vare dage til uger efter behandlingen. Enkelte patienter beretter om varige hukommelsesproblemer, hvor de har svært ved at huske vigtige perioder i deres liv. Det forekommer dog relativt sjældent.

Børne- og ungepsykiatrien versus voksenpsykiatrien 

I børne- og ungdomspsykiatrien består behandlingen typisk af en kombination af samtaleterapi og andre psykologiske terapiformer, medicin og psykoedukation. Forældrene deltager som regel i samtaler og i undervisningen, så de kan støtte bedst muligt, efterhånden som barnet eller den unge får det bedre. 

Nogle steder i børne- og ungdomspsykiatrien er det også en mulighed med aflastning, som betyder, at barnet eller den unge i en periode ikke skal leve op til samme krav, som han/hun plejer. For eksempel ved at gå kortere tid i skole eller lave færre lektier eller opgaver derhjemme. 

Det er lægen, der i samråd med barnet eller den unge og forældrene beslutter, om medicin vil være en god ide. Det er ikke alle børn, der oplever en effekt ved medicin. 

Social hjælp og støtte 

Depression er ikke en sygdom, der fylder meget i socialpsykiatrien. Det er, fordi mange mennesker, der bliver syge, bliver raske igen, og skal tilbage til eget liv. Men der er nogle mennesker, der får kronisk depression, som kan have gavn af væresteder, der har fokus på arbejdsopgaver, uddannelse og socialt netværk. Det varierer fra kommune til kommune, om sådanne væresteder eksisterer. 

Se alt indhold

Depression Medicin

Psykiaterens råd om antidepressiv medicin og bivirkninger

”Tag bivirkningerne alvorligt.” Sådan lyder det fra Poul Videbech, der har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner både medicinsk og psykoterapeutisk.

Ekspertinterview om antidepressiv medicin og bivirkninger

En af de bekymringer, som mange pårørende har, når det handler om deres kære og medicinering, det er, om lægen følger op på den medicinske behandling, og om medicinen bliver suppleret med terapi.

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Ifølge ham er den bedste behandling af en svær depression en kombination af medicin og psykoterapi. Det er vigtigt, der også tilbydes psykoterapi. Nogle privatpraktiserende læger tilbyder selv samtaler, imens andre læger henviser til en psykolog. Mennesker er forskellige, og nogle ønsker ikke andet end medicinsk behandling – og dem skal der også være plads til. Men faktisk har alle mennesker brug for støtte, når de kommer i medicinsk behandling, fordi der kan være mange bivirkninger, som følger med medicinen. Så selv hvis din kære ikke synes, han eller hun har brug for psykoterapi, kan vedkommende stadig have brug for at tale om bivirkninger med en læge. Støttende samtaler hos egen læge har altså også stor værdi.

Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Her får du Poul Videbechs gode råd til dig, der er pårørende til et menneske, som er på antidepressiv medicin.

Tag bivirkninger alvorligt

Mange oplever bivirkninger, når de tager antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være vægtøgning, hovedpine, problemer med at mærke følelser, svimmelhed, forstoppelse eller nedsat sexlyst. Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende for den enkelte. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger. Fylder de fortsat meget efter et par uger, skal I tage dem alvorligt og overveje, om din kære kan leve med dem eller ej. Nogle gange er der enkelte løsninger på bivirkningerne, og det er værd at undersøge alternativerne. Det er vigtigt at huske, at behandling altid er en afvejning af virkninger og bivirkninger.

Vær opmærksom, hvis din kære ønsker at trappe ud af medicinen

Nogle pårørende oplever, at deres kære gerne vil trappe ud af medicinen. Det kan enten være, at de ikke oplever sig selv som værende syge nok til at tage medicin, eller de synes, at bivirkningerne er værre end selve sygdommen. Det er vigtigt, at din kære ikke selv begynder at trappe ud. Forsøg derfor at få en tid til din kære hos den behandler, som har ordineret medicinen. Her kan din kære og lægen have en dialog om muligheden for at skifte præparat, som kan afhjælpe bivirkningerne. Insisterer din kære stadig på at skulle stoppe på medicinen, er det også vigtigt, at lægen er inde over udtrapningen. Både for at gøre eventuelle gener ved udtrapningen er så milde som muligt og for at tale om fremtidige behandlingsmuligheder. Men også, fordi det er vigtigt, at lægen følger med i udtrapningen på grund af risikoen for tilbagefald.

Forbered jer på lægesamtalen

Det kan være en god ide at forberede jer inden en lægesamtale. Har din kære tidligere været i behandling og har erfaring med medicin og reaktionen på det, er det god viden at have med og have gjort sig nogle tanker om inden.

Hvis det er okay med din kære, og du selv har overskuddet til det, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til i hvert fald første lægesamtale. Så er I flere, der kan lytte, du kan supplere med din viden, og du har mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du kan have som pårørende.

Nogle oplever at få ordineret medicin efter en enkelt lægesamtale. Hvis du har overskuddet til det, så forsøg at insistere på at din kære har mindst to lægesamtaler, før der bliver ordineret medicin. På den måde har lægen meget bedre mulighed for at danne sig et billede af din kære og omfanget af depressionen. Hvis din kære er meget dårlig og selvmordstruet, er det selvfølgelig en anden sag, som man skal reagere hurtigt på.

Insistér på samtaler

Din kæres privatpraktiserende læge kan og må gerne udskrive antidepressiv medicin til voksne, uden der kommer en speciallæge i psykiatri – altså en psykiater – ind over. Det er vigtigt, at lægen i så fald understøtter medicinen med samtaler eller sikrer at den, der har en depression, ser en psykolog, som følger den medicinske behandling op med samtaler. For det første fordi det er vigtigt med opfølgning på eventuelle bivirkninger, og for det andet fordi kombinationen af terapi og medicin er det, som virker bedst i behandlingen af svær depression. Går din kære til egen læge og får en henvisning, får han eller hun tilskud gennem sygesikringen. Hvis man kommer i behandling i psykiatrien, er det gratis. Hvis lægen ikke henviser den, der er ramt af depression, til en psykiater eller psykolog og ikke selv tilbyder samtaler, kan du som pårørende være med til at insistere på, at samtaler bliver en del af behandlingen – enten hos lægen selv eller hos en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.

Reagér på de seksuelle bivirkninger, hvis det fylder

Er din kære en kæreste eller ægtefælle, kan de seksuelle bivirkninger for nogen fylde enormt meget – både for den med en depression og for dig som pårørende. Det skal man tage alvorligt. Mange pårørende er ofte kede af at italesætte det som et problem, fordi han eller hun ved, at ens kære i forvejen kan have nogle hårde tanker om sig selv. Men fylder det meget i jeres relation, er det vigtigt, I snakker om det og tager det op med lægen. Der er flere løsninger til at afhjælpe problemet – det kan for eksempel være en mulighed at skifte præparat eller gå i sexologisk behandling.

Giv håb og støtte i overgangen

Din kære vil mærke bivirkningerne, før han eller hun mærker selve virkningen af medicinen. Det kan være en hård overgang for din kære. Her fylder depressionen fortsat , imens han eller hun på samme tid skal bokse med bivirkningerne. I denne overgang kan du være en stor støtte ved at være med til at give håb om og tro på, at det er en midlertidig tilstand. Kan du hjælpe din kære med at dyrke motion, komme ud i naturen, spise sundt og forsøge at komme ind i eller bevare en god døgnrytme, så vil det også være meget hjælpsomt. En god døgnrytme er at gå i seng til normal og samme tid. Det er godt at undgå at sove om dagen, fordi det kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. Har din kære problemer med at sove om natten, er det også noget, I kan tale om med lægen.

Vær opmærksom på, hvordan det går under behandlingen

Får din kære bivirkninger, som gør, at vedkommende får det værre under behandlingen – for eksempel med opblussende selvmordstanker – så skal I tage det alvorligt. Det sker sjældent, men gør det, så skal I reagere hurtigt og kontakte behandleren. Tilbyder lægen det ikke selv, så insistér på at din kære får opfølgende samtaler en gang i ugen særligt i starten af behandlingen. Det er vigtigt, han eller hun får hjælp til at håndtere bivirkningerne.

Se alt indhold

Depression

Psykiaterens råd: Når du er pårørende til et menneske med en depression

”Giv udtryk for, at det er en midlertidig tilstand.” Sådan lyder ét af Poul Videbechs fire råd til dig, som er pårørende til et menneske med en depression.

depression råd

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Han har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner både medicinsk og psykoterapeutisk. Poul Videbech giver her fire råd til dig, som er pårørende til et menneske med en depression.

Giv udtryk for, at det er en midlertidig tilstand

Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Det er godt at påpege over for ens kære, at tilstanden, vedkommende er i, er midlertidig. Når man har en depression, kan man have en tendens til at føle, at det aldrig bliver bedre, og at man er et forfærdeligt eller dårligt menneske, fordi man kan meget mindre, end man plejede at kunne. Som pårørende kan du hjælpe med at fjerne det pres og den følelse ved at give udtryk for, at det er okay at melde sig ud for en stund og ikke kunne det, man normalt kan. Det er midlertidigt og gælder kun for en periode. Det vigtige er at rumme vedkommende og vise, at det er okay.

Lyt mere, løs mindre

Det er vigtigt at lægge øre til og lytte til sin kære. Mange pårørende vil gerne handle og være løsningsorienterede, når deres kære har det svært. Men ofte er det nok at lytte. Mennesker med en depression har ofte brug for at fortælle, hvordan han eller hun har det og få luft for sin frygt og tanker. Som pårørende skal du give plads til det og acceptere, at det ikke behøver føre til handling og løsninger.

Tag initiativ

Når man har en depression, kan det for nogen være svært at tage stilling til ting. Derfor kan det være en god ide somme tider at sige ”Kom, nu går vi en tur.” I stedet for at spørge, om vedkommende vil med ud at gå en tur. Det kan føles som en lettelse for din kære ikke at skulle tage stilling til alt. Her er det dog vigtigt at understrege, at initiativet skal opfattes som en hjælpende hånd. Derfor skal du være varsom med ikke at blive dikterende.

Tilbyd konkret aflastning

Nogle af hverdagens praktiske gøremål kan virke uoverskuelige, når man har en depression. I det omfang det er muligt for dig som pårørende, er det gavnligt at hjælpe til. Det kan være hjælp til rengøring, at handle ind og lave mad, hente børn, vaske tøj eller noget femte. Som pårørende kan du byde dig til med det, du selv har tid, mulighed og overskud til.

Se alt indhold

Depression

Fem gode råd til at hjælpe en person med en depression

Som pårørende kan du ikke fjerne din kæres depression. Men du kan hjælpe den du holder af med at komme lidt lettere over nogle af de udfordringer, han eller hun møder. I denne video får du fem råd, som du kan skrue op og ned på, alt efter hvad der passer til jer og jeres situation.

Se alt indhold

Depression

Overlægens råd: Når din kære har en depression

Afmagt, frustration og bekymring. Det er nogle af de følelser, som mange pårørende oplever, når deres nærtstående har en depression. Maj Vinberg, som er speciallæge i psykiatri, giver her tre gode råd til, hvordan du som pårørende kan støtte din kære og undgå selv at brænde ud.

Få råd fra en læge om depression

Bevar roen ved symptomer

Som pårørende kan man godt blive bekymret, når der pludselig er tegn, som kunne tyde på en ny depression, fortæller Maj Vinberg. Det er vigtigt, du bevarer roen.

”Det behøver ikke altid være en ny depression, der er på vej. Men det er godt og vigtigt at italesætte det på en god måde, hvis du bemærker, at noget ændrer sig. Hvis din kære for eksempel har aflyst en aftale med dig et par gange, kan du spørge nysgerrigt og undersøgende til, hvordan han eller hun har det. Det er bare vigtigt, du ikke bebrejder vedkommende, men holder det til de oplevelser, du selv har,” uddyber Maj Vinberg.

En strategi i familien, når depressionen er aktiv

Ifølge Maj Vinberg, kan det være godt at lave en strategi iblandt pårørende, som man kan bruge, når depressionen er aktiv. Det vil sige et slags familieråd, hvor de forskellige roller tydeliggøres; hvem gør for eksempel hvad under en indlæggelse – en passer hunden, en tager sig af boligen og så videre.

”Det kan ofte bidrage med en ro, fordi du ved, hvad din egen rolle er i forhold til din nære med depressionen. Samtidig vil du nemmere kunne slippe ansvarsfølelsen over for de ting, de andre står for. På den måde kan man aflaste hinanden, få talt sammen og dermed også hjælpe din kære med depressionen,” fortæller Maj Vinberg.

Hvis ens mor for eksempel har en depression, kan det ifølge Maj Vinberg være en god ide at lave en strategi med den øvrige familie og andre i omgangskredsen, hvor man fordeler rollerne.

”Det er rigtig godt at være åben og ærlig med, hvilken rolle man kan være i som pårørende. Aftal hvem der gør hvad, og hjælp til de steder, hvor du føler, du kan. På den måde passer I både på jer selv, hinanden og jeres kære,” siger Maj Vinberg.

Det kan være, at én er god til at forstå systemet og finde rundt i aftaler og behandlinger. Så er en anden måske god til at få jeres nærtstående med ud og røre sig på en gåtur. Imens er en tredje måske god til at få ordnet de praktiske ting i hjemmet.

I forlængelse af strategien, kan I også tale om det at stå til rådighed.

”Det er godt at stå til rådighed. For eksempel kan du tilbyde din nærtstående med depressionen at køre ham eller hende til psykolog eller lægen. Du kan også tilbyde at tage med til samtalen, hvis vedkommende vil have det,” siger Maj Vinberg og fortsætter: ”Men selvfølgelig skal I også tage hensyn til, at alle har en hverdag. Man kan ikke altid kan stå til rådighed. Derfor er det en god ide at snakke sammen om det også.”

Ræk ud og tag imod hjælp

Som pårørende er det godt at søge hjælp og rådgivning, så man ikke går alene med tanker, følelser og bekymringer.

”Det er vigtigt at søge hjælp. Det kan foregå på flere måder,” fortæller Maj Vinberg og uddyber: ”Hvis du har to venner, du taler godt med, og hvor du ved, du kan få god støtte og forståelse, så træk på dem. Måske kan det også gavne dig at cykle eller løbe en lang tur. Der er også mange, som har glæde af at dele deres tanker og følelser med andre, som forstår, hvad de går igennem. Der er foreninger som Bedre Psykiatri gode, fordi du kan komme i samtalegrupper, hvor du netop møder andre pårørende. Det er ofte væsentligt, at du ikke går alene med spørgsmål og bekymringer, og at du finder den hjælp, du har brug for, for at undgå den afmagt og frustration, der kan opstå.”

Se alt indhold

Depression

Webinar: Depression – viden og hjælp til dig som pårørende

Hvordan støtter du bedst muligt din kære, som har en depression? Hvor henter I hjælp? Og hvordan holder du dig selv oven vande?

Hvis du kan genkende nogle af de spørgsmål, så se eller gense vores webinar, hvor speciallæge i psykiatrien, Maj Vinberg, giver dig helt konkrete råd til, hvordan du som pårørende kan støtte og hjælpe din kære, og hvordan I navigerer i behandlingssystemet.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Depression

Sådan kan du hjælpe én med depression

Her kan du få viden og råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe en med depression.

Kvinde holder om sin mand, der er nedtrykt

Det er hårdt, når en person, man er tæt på, lider af depression. Nedtrykthed er et af de hyppigste symptomer, og det kan være enormt bekymrende for dig som pårørende at opleve din kære miste sin glæde og energi.

Heldigvis kan langt de fleste mennesker med depression få det bedre gennem den rette støtte og behandling. På denne side får du råd og viden, som kan bruges til at hjælpe én med depression.

Råd til dig som pårørende

Hjælp med hverdagens pligter

Når man har depression, kan selv simple aktiviteter som for eksempel at gå i bad eller børste tænder være svære at overskue. Det gør, at mange med depression forsømmer hverdagens pligter.

Som pårørende kan du hjælpe ved at guide din kære og forsøge at gøre aktiviteten mere overskuelig. Når den syge skal i bad, kan du for eksempel lægge hans/hendes tøj frem i badeværelset og stille shampooen ved bruseren. Det er også gavnligt at få sund mad. Hvis du som pårørende har overskuddet til det, kan du også hjælpe med det. For eksempel ved at handle ind eller lave enkle madpakker, så det er nemt og overskueligt at tilgå.

Én aktivitet ad gangen

Det kan være en god idé kun at hjælpe personen i gang med én ting ad gangen og eventuelt bryde aktiviteten op i mindre dele. Skriv gerne dagens aktiviteter ind i et skema, så I sammen kan se på, hvad der skal gøres på den enkelte dag.

Din kære kan være ramt af depression i forskellige grader. Forsøg at tag udgangspunkt i, hvor meget personen kan, og hjælp til, der hvor depressionen gør aktiviteten eller situationen uoverskuelig

Fremhæv det positive

Mennesker med depression kan let blive blinde for deres egen formåen og miste håbet for, at de får det bedre. Derfor kan det have stor betydning, at du hjælper med at lægge mærke til de ting, som fungerer for personen. Fremhæv selv de mindste fremskridt – både over for dig selv og for ham/hende.

Og tal desuden med personen om, at de mørke tanker forsvinder, når han/hun begynder at få det bedre.

Motivér til overskuelige aktiviteter

Et af symptomerne på depression er nedsat lyst og interesse for at engagere sig i aktiviteter – også aktiviteter, der tidligere har bragt glæde. Det er vigtigt, at du som pårørende er rummelig og tålmodig og fortsætter med at tage initiativ til aktiviteter.

Sådan kan du gøre

Forsøg at invitere den, der er syg, med til noget, du ved, han/hun holder af. Start med en aktivitet, som ikke er for udfordrende, og justér gerne aktiviteterne, så de passer til personens tilstand og ressourcer her og nu.

Sæt gerne en tidsmæssig bagkant på aktiviteten, så personen ved, hvad han/hun går ind til. Kræv ikke for meget og bliv ikke skuffet, hvis ikke personen kan gennemføre aktiviteten. Husk, at selv små skridt er skridt på vej mod bedring.

Sænk forventningerne til personen med depression

Når man er ramt af depression, kan det være utroligt energikrævende at være sammen med andre, og ofte er det lettere at holde sig for sig selv. Selvisolation skal derfor ses som en del af sygdommen og ikke som et udtryk for dovenskab eller bevidst asocial adfærd.

Sænk forventningerne til personen for en periode og sig, at det er okay ikke at se lige så mange mennesker som før i tiden. Mennesker med depression lider ofte af selvbebrejdelse, og det kan du være med til at lindre, når du viser, at du er accepterende.

Forsøg at hjælpe personen med depression gradvist ud

Det er vigtigt at respektere personens tilstand, men selvisolationen kan også medføre en forværring af sygdommen. Derfor kan det være en god idé at støtte og hjælpe til gradvist at bryde isolationen og komme ud blandt andre mennesker.

Prøv at være den aktive i jeres relation. I stedet for at spørge om du skal kigge forbi eller ringe, så sig, at du gør det.

Motivér til motion

Fysisk bevægelse kan forebygge og afkorte en depression. Det behøver ikke være et maraton – bare at komme afsted, gå en tur og få kroppen i gang, kan have positiv effekt. Når man dyrker motion, udløser hjernen nemlig en række antidepressive signalstoffer. Den indre uro og ubehag, mange med depression oplever, lindres , når kroppen er i bevægelse.

Tag initiativet

Ofte vil det ikke være nok, at du som pårørende opfordrer til at motionere, da det kan være svært for vedkommende selv at tage initiativ til at komme afsted. Og overlader du initiativet til personen, risikerer I, at han/hun oplever et nederlag. Vær derfor den aktive, og invitér personen med ud at gå eller cykle en tur.

Pas på dig selv

Det er hårdt at være pårørende til en med depression. Prøv at give dig selv nogle pusterum i hverdagen, så du undgår at blive slidt ned.

Det kan desuden være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som kender til dine udfordringer. Bedre Psykiatris lokalafdelinger tilbyder blandt andet samtalegrupper for pårørende. Find din lokalafdeling.

Søg viden om depression

Det kan være en stor hjælp for dig som pårørende at have kendskab og forståelse for sygdommen. Viden om diagnosen og symptomerne giver dig desuden et bedre udgangspunkt, når du skal hjælpe personen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet en kort film, som giver et indblik i, hvordan depression kan føles. Den kan hjælpe dig med at få forståelse for, hvad den, du er pårørende til, oplever.

Selvmordstanker? Sådan kan du hjælpe.

Depression er en af de psykiske sygdomme, hvor der er størst risiko for selvmord blandt voksne mennesker. Det er derfor vigtigt, at du ikke ignorerer selvmordstankerne, men reagerer og får en professionel vurdering.

Kontakt lægen

Hvis den, du er pårørende til, har selvmordstanker, bør du tage kontakt til en læge. Det kan være personens praktiserende læge, vagtlægen eller lægefagligt personale på psykiatrisk akutmodtagelse. Hvis han/hun er i igangværende behandling, kan du også kontakte behandlingsstedet.

De kan vurdere, hvilken hjælp personen har behov for, henvise og fortælle, hvordan du skal forholde dig.

Tal om selvmordstankerne

Når du har fået en professionel vurdering, skal du ikke være bange for at spørge ind til selvmordstankerne. Det er en myte, at det er farligt at tale med mennesker om deres selvmordstanker.

Ved at tale med personen om din bekymring, viser du omsorg, og ved at spørge ind får du mulighed for at hjælpe. Du viser også, at den, der er syg, hos dig har et trygt sted, hvor han/hun kan dele sine tanker. Det øger sandsynligheden for, at personen rækker ud efter dig en anden gang, hvis tilstanden forværres, hvilket giver dig mulighed for at søge professionel hjælp i tide.

Kontakt Livslinien

Livslinien tilbyder hjælp og rådgivning til selvmordstruede og hjælper også pårørende.

I kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01 alle årets dage fra klokken 11-05.

Behandling for depression

Depression kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde.

Nogle af behandlingsformerne for depression er:

  • Psykoterapi
  • Psykoedukation
  • Medicin

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt jeres praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog eller en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien. Med en henvisning til psykolog eller psykiater, har I desuden mulighed for at få økonomisk tilskud.

Rådgivning om psykiatriens behandling af depression hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Depression

Viden om depression

Her får du viden om depression, som kan ruste dig til at hjælpe den, du er pårørende til.

Far holder om sin søvn i omfavnelse

Depression er en udbredt psykisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne. Mellem 3-5% af befolkningen har eller har haft en depression. Selvom sygdommen er hyppig, kan den være svær at forstå og det kan være svært at sætte sig ind i den andens tilstand, når man ikke selv har prøvet det på egen krop.

Hvordan føles depression?

De fleste kender følelsen af at være trist eller have mistet modet for en periode. Har man en depression, er den følelse konstant og dybere. Mange med depression beskriver det som, at livet bliver gråt, og at det er svært at finde glæde i de ting, der tidligere gjorde én glad. Kroppen kan føles helt tung og det kan nærmest være umuligt at gøre ting, man plejer.

Depression kommer hos de fleste snigende over nogle måneder og intensiveres gradvist i styrke. Dog kan depression også komme meget pludseligt i løbet af en uges tid eller opstå på grund af en hændelse.

Sygdommen kan både komme som et enkeltstående tilfælde og som periodiske tilfælde, hvor depressionen vender tilbage.

Symptomer på depression

Ved depression er det mest typiske symptom et nedsat stemningsleje. Det betyder, at man er nedtrykt, har svært ved at føle noget eller har nogle tunge og svære tanker. Mennesker, der lider har sygdommen, kan opleve symptomer som:

Kernesymptomer

Nedtrykthed

Stemningslejet er væsentligt lavere end normalt. Man er trist, grådlabil og har en følelse af tomhed.

Nedsat lyst eller interesse

Lysten til at gøre det, man plejer at holde af, falder. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og har svært ved at glæde sig over de ting, man normalt finder glæde ved.

Nedsat energi og øget træthed

Udpræget træthed og udmattelse. Kroppen kan føles ekstremt tung. Alt kræver overvindelse. Træthed er ofte til stede før tristheden.

Ledsagersymptomer

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Man føler sig ikke god nok og har en oplevelse af ikke at slå til for eksempel som menneske, forældre, barn eller partner. Man tænker negativt om sig selv og anser sig selv som ubetydelig.

Selvbebrejdelse eller skyldfølelse

Man har en oplevelse af at gøre meget forkert og bebrejder sig selv for mange og urimelige ting. Man føler sig til besvær og vender alt imod sig.

Tanker om død og selvmord

Der vil ofte være varierende grader af selvmordstanker til stede. Det kan spænde fra tanker om, at det ville være lettere, hvis man ikke var her, til direkte tanker og planer om selvmord.

Er din kære i krise og har selvmordtanker, skal I kontakte Livslinjen på 70201201

Tanke- eller koncentrationsbesvær

Man har svært ved at samle tankerne of koncentrere sig, og man bliver let rådvild og glemmer ting.

Agitation eller hæmninger

Man har svært ved at holde sig i ro og er rastløs og hvileløs. Hæmninger kan vise sig ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller stivner og mangler mimik. I de værste tilfælde ser man, at personen er helt ubevægelig og hverken kan indtage væske eller mad.

Søvnforstyrrelser

Man har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange eller meget tidligt på grund af tankemylder. Nogle føler sig vågne i løbet af dagen, mens andre føler trang til hele tiden at sove uden nogensinde at være udhvilet.

Appetit- eller vægtændringer

Man spiser mere eller mindre end normalt og tager derfor enten meget på eller taber sig i vægt.

Hvem får depression?

Depression er den psykiske sygdom, der rammer flest. Sygdommen kan ramme både børn og voksne. De sværeste depressioner er ligeligt fordel mellem mænd og kvinder.

En depression kan opstå af flere grunde – nogle har en medfødt arvelig sårbarhed, og i andre tilfælde udløses den af en form for stress, en hændelse eller andre belastende forhold.

Lettere, moderat og svær depression

Depression kan optræde i forskellige grader. For nogle er det en let forbigående tilstand, hvor livskvaliteten er nedsat i en periode, men for andre er depressionen vedvarende, ekstremt invaliderende og direkte livsfarlig på grund af risiko for selvmord.

Sygdommen er altså forskellig fra person til person, og sværhedsgraden af symptomerne bestemmer, om depressionen kategoriseres som lettere, moderat eller svær.

Lettere depression

Mindst to kernesymptomer og to ledsagersymptomer er til stedet ved en lettere depression. Personen er hæmmet af symptomerne, men er ofte i stand til at fortsætte med de fleste daglige aktiviteter og gøremål. Lettere depressioner går ofte over af sig selv efter noget tid.

Moderat depression

Mindst to kernesymptomer og fire ledsagersymptomer er til stede ved den moderate depression. Den, der har depressionen, er i moderat grad hæmmet af symptomerne og har svært ved at varetage daglige aktiviteter og gøremål. Moderat depression bør behandles enten terapeutisk eller medicinsk.

Svær depression

Alle kernesymptomer og mindst fem ledsagersymptomer er til stede ved svær depression. Personen er i udstrakt grad præget af lavt selvværd, skyld og utilstrækkelighed. Selvmordstanker og handlinger er ofte til stede ved den svære depression, og adskillige somatiske symptomer vil også være til stede.

Ved nogle svære depressioner kan der opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling ved svær depression kan være, at man er overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke, eller at man mener, at verden og ens nærmeste vil være bedre tjent uden én. Hallucinationerne kan indebære, at man hører stemmer, der taler nedsættende om en, eller opfordrer til selvmord.

Behandling

Depression kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde. Hvis man får stillet den rigtige diagnose og modtager behandling, vil cirka 85% blive raske eller få det betydeligt bedre efter seks måneder.

En ubehandlet lettere depression går i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år, men behandling kan afkorte forløbet betydeligt, og behandling anbefales derfor klart. Forskning peger desuden på, at jo længere tid der går før, man kommer i behandling, jo sværere er det at blive rask igen.

Nogle af de typiske behandlingsformer er:

  • Psykoterapi/samtalebehandling
  • Medicinsk behandling (ved moderate og svære depressioner)
  • Elektrochok (ved svær depression)
  • Psykoedukation

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst, og for nogle er det en kombination af flere behandlingsformer.