En af de bekymringer, som mange pårørende har, når det handler om deres kære og medicinering, det er, om lægen følger op på den medicinske behandling, og om medicinen bliver suppleret med terapi.
Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Ifølge ham er den bedste behandling af en svær depression en kombination af medicin og psykoterapi. Det er vigtigt, der også tilbydes psykoterapi. Nogle privatpraktiserende læger tilbyder selv samtaler, imens andre læger henviser til en psykolog. Mennesker er forskellige, og nogle ønsker ikke andet end medicinsk behandling – og dem skal der også være plads til. Men faktisk har alle mennesker brug for støtte, når de kommer i medicinsk behandling, fordi der kan være mange bivirkninger, som følger med medicinen. Så selv hvis din kære ikke synes, han eller hun har brug for psykoterapi, kan vedkommende stadig have brug for at tale om bivirkninger med en læge. Støttende samtaler hos egen læge har altså også stor værdi.
Her får du Poul Videbechs gode råd til dig, der er pårørende til et menneske, som er på antidepressiv medicin.
Tag bivirkninger alvorligt
Mange oplever bivirkninger, når de tager antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være vægtøgning, hovedpine, problemer med at mærke følelser, svimmelhed, forstoppelse eller nedsat sexlyst. Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende for den enkelte. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger. Fylder de fortsat meget efter et par uger, skal I tage dem alvorligt og overveje, om din kære kan leve med dem eller ej. Nogle gange er der enkelte løsninger på bivirkningerne, og det er værd at undersøge alternativerne. Det er vigtigt at huske, at behandling altid er en afvejning af virkninger og bivirkninger.
Vær opmærksom, hvis din kære ønsker at trappe ud af medicinen
Nogle pårørende oplever, at deres kære gerne vil trappe ud af medicinen. Det kan enten være, at de ikke oplever sig selv som værende syge nok til at tage medicin, eller de synes, at bivirkningerne er værre end selve sygdommen. Det er vigtigt, at din kære ikke selv begynder at trappe ud. Forsøg derfor at få en tid til din kære hos den behandler, som har ordineret medicinen. Her kan din kære og lægen have en dialog om muligheden for at skifte præparat, som kan afhjælpe bivirkningerne. Insisterer din kære stadig på at skulle stoppe på medicinen, er det også vigtigt, at lægen er inde over udtrapningen. Både for at gøre eventuelle gener ved udtrapningen er så milde som muligt og for at tale om fremtidige behandlingsmuligheder. Men også, fordi det er vigtigt, at lægen følger med i udtrapningen på grund af risikoen for tilbagefald.
Forbered jer på lægesamtalen
Det kan være en god ide at forberede jer inden en lægesamtale. Har din kære tidligere været i behandling og har erfaring med medicin og reaktionen på det, er det god viden at have med og have gjort sig nogle tanker om inden.
Hvis det er okay med din kære, og du selv har overskuddet til det, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til i hvert fald første lægesamtale. Så er I flere, der kan lytte, du kan supplere med din viden, og du har mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du kan have som pårørende.
Nogle oplever at få ordineret medicin efter en enkelt lægesamtale. Hvis du har overskuddet til det, så forsøg at insistere på at din kære har mindst to lægesamtaler, før der bliver ordineret medicin. På den måde har lægen meget bedre mulighed for at danne sig et billede af din kære og omfanget af depressionen. Hvis din kære er meget dårlig og selvmordstruet, er det selvfølgelig en anden sag, som man skal reagere hurtigt på.
Insistér på samtaler
Din kæres privatpraktiserende læge kan og må gerne udskrive antidepressiv medicin til voksne, uden der kommer en speciallæge i psykiatri – altså en psykiater – ind over. Det er vigtigt, at lægen i så fald understøtter medicinen med samtaler eller sikrer at den, der har en depression, ser en psykolog, som følger den medicinske behandling op med samtaler. For det første fordi det er vigtigt med opfølgning på eventuelle bivirkninger, og for det andet fordi kombinationen af terapi og medicin er det, som virker bedst i behandlingen af svær depression. Går din kære til egen læge og får en henvisning, får han eller hun tilskud gennem sygesikringen. Hvis man kommer i behandling i psykiatrien, er det gratis. Hvis lægen ikke henviser den, der er ramt af depression, til en psykiater eller psykolog og ikke selv tilbyder samtaler, kan du som pårørende være med til at insistere på, at samtaler bliver en del af behandlingen – enten hos lægen selv eller hos en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.
Reagér på de seksuelle bivirkninger, hvis det fylder
Er din kære en kæreste eller ægtefælle, kan de seksuelle bivirkninger for nogen fylde enormt meget – både for den med en depression og for dig som pårørende. Det skal man tage alvorligt. Mange pårørende er ofte kede af at italesætte det som et problem, fordi han eller hun ved, at ens kære i forvejen kan have nogle hårde tanker om sig selv. Men fylder det meget i jeres relation, er det vigtigt, I snakker om det og tager det op med lægen. Der er flere løsninger til at afhjælpe problemet – det kan for eksempel være en mulighed at skifte præparat eller gå i sexologisk behandling.
Giv håb og støtte i overgangen
Din kære vil mærke bivirkningerne, før han eller hun mærker selve virkningen af medicinen. Det kan være en hård overgang for din kære. Her fylder depressionen fortsat , imens han eller hun på samme tid skal bokse med bivirkningerne. I denne overgang kan du være en stor støtte ved at være med til at give håb om og tro på, at det er en midlertidig tilstand. Kan du hjælpe din kære med at dyrke motion, komme ud i naturen, spise sundt og forsøge at komme ind i eller bevare en god døgnrytme, så vil det også være meget hjælpsomt. En god døgnrytme er at gå i seng til normal og samme tid. Det er godt at undgå at sove om dagen, fordi det kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. Har din kære problemer med at sove om natten, er det også noget, I kan tale om med lægen.
Vær opmærksom på, hvordan det går under behandlingen
Får din kære bivirkninger, som gør, at vedkommende får det værre under behandlingen – for eksempel med opblussende selvmordstanker – så skal I tage det alvorligt. Det sker sjældent, men gør det, så skal I reagere hurtigt og kontakte behandleren. Tilbyder lægen det ikke selv, så insistér på at din kære får opfølgende samtaler en gang i ugen særligt i starten af behandlingen. Det er vigtigt, han eller hun får hjælp til at håndtere bivirkningerne.
