Skip to content

Emne: Få overblik

Se alt indhold

Få overblik

Find rundt i kommunens afdelinger

Det kommunale system kan være en jungle at finde rundt i, og mange pårørende bliver stressede og forvirrede over de mange enheder, centre og forvaltninger. Her er en guide til de afdelinger og indgange, man typisk kommer i kontakt med, når man har psykisk sygdom eller er pårørende.

Kommunens afdelinger

Her kan du henvende dig

Du kan kontakte den afdeling, som skal behandle din sag, men ofte giver det mening at vælge en anden vej ind. Blandt andet fordi mange af de afdelinger, hvor sagsbehandlerne sidder, kun har åbent for
henvendelser i et kort tidsrum hver dag.


Borgerservice

Borgerservice findes i alle kommuner og kan sammenlignes med en reception. Borgerservice er blandt andet til for at guide borgere det rigtige sted hen, så det er det mest oplagte sted at henvende sig i første omgang. Her kan du beskrive din situation for medarbejderen, der så giver besked videre til den relevante afdeling eller sagsbehandler, som kontakter dig efterfølgende. I nogle kommuner kan man møde ind uanmeldt, mens man andre steder skal aftale en tid i forvejen.


Borger.dk

Når du skal søge økonomiske ydelser som fx tabt arbejdsfortjeneste, kan du gøre det digitalt på Borger.dk. Her kan du også finde information om, hvilke muligheder der er for at få hjælp i din kommune.


Forvaltninger

En kommune er opdelt i forvaltninger, som har ansvar for hver deres område. Forvaltningerne består af afdelinger. Antallet af forvaltninger afhænger af kommunens størrelse og organisering. I nogle kommuner er der ned til fire forvaltninger, og i større kommuner som København eller Aalborg er der syv. Pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan fx komme i kontakt med afdelinger, som hører under en socialforvaltning eller en beskæftigelsesforvaltning. Men forvaltningernes organisering og navne varierer fra kommune til kommune.

Afdelinger

Her er en oversigt over de afdelinger i kommunen, som pårørende og mennesker med psykisk sygdom typisk er i kontakt med. Vær opmærksom på, at det kan være forskelligt, hvad afdelingerne præcist
hedder fra kommune til kommune. Det sociale arbejde i kommunerne er typisk opdelt mellem dem, som vurderer borgerens behov og bestemmer, hvilken hjælp, de skal have, og dem, der giver selve hjælpen eller ydelsen. Fx vil der typisk være en afdeling eller et team, som vurderer, hvor meget bostøtte en borger har brug for, og så vil der være en anden afdeling, som sørger for, at der bliver sendt bostøttemedarbejdere ud og udfører selve bostøtten.


Familie / Børne- og familie

Afdelingens primære opgave er at understøtte børn og unges udvikling og trivsel i familien og i fritiden. De behandler sager om børn og unge under 18 år og unge i efterværn. Medmindre det drejer sig specifikt om støtte i skolen eller i daginstitutionen – så er det en skole- eller dagtilbudsafdeling. I nogle kommuner hedder afdelingen en børne- og familieafdeling, og andre steder hedder det en familieafdeling. Afdelingen hører typisk til socialforvaltningen. Ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste bliver fx behandlet her, da det drejer sig om støtte til en familie med et barn under 18 år. Du kan selv kontakte afdelingen på telefon eller mail.

Voksenmyndighed / Voksenservice


Afdelingen kan bevilge støtte til mennesker over 18 år, når det drejer sig om at håndtere hverdagslivet. Men ikke støtte til arbejde og beskæftigelse, som hører til i jobcenteret. Afdelingen kan fx visitere til forskellige former for støtte i eget hjem, støtte til at betale regninger, klare det sociale liv osv. Det er også her, man kan søge om pasningsorlov til pårørende. Typisk hedder afdelingen Voksenmyndighedsafdeling eller Voksenservice og er en del af kommunens socialforvaltning. Du kan selv henvende dig til afdelingen for at få hjælp.


Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger og laver typisk en undersøgelse ud fra metoden VUM (Voksenudredningsmetoden). På baggrund af undersøgelsen vurderer de, hvilken støtte borgeren skal have. Afdelingen har også til opgave at følge op på, om borgeren får den rette støtte og justere ydelsen hen ad vejen.


Handicap og psykiatri

Afdelingen hedder i de fleste kommuner enten handicapafdelingen eller handicap- og psykiatriafdelingen og er en del af socialforvaltningen. Ofte står afdelingen for at iværksætte den hjælp og de ydelser, som voksenmyndighedsafdelingen har besluttet, at borgeren skal have. Det kan fx være bostøtte, hjemmevejledere og andre ydelser, som skal hjælpe den, der er syg, med at klare sig i hverdagen. I mange kommuner er det også denne afdeling, som står for driften af kommunens botilbud.


PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

PPR er den enhed i kommunen, som vurderer, hvilken støtte børn og unge med særlige behov har brug for i skolen eller daginstitutionen. Det er også PPR, som typisk vurderer, om barnet skal henvises til
udredning i psykiatrien. PPR laver en vurdering og nogle anbefalinger, som de sender videre til de afdelinger, som skal stå for at give hjælpen. Som pårørende kan du selv kontakte PPR, men ofte vil man i første omgang tage fat i personalet på skolen eller i daginstitutionen, som så kontakter PPR.

Skoleafdeling

Skoleafdelingen står for driften af kommunens skoler. Hvis et barn skal have ekstra støtte i skolen, er det her, det bliver besluttet og bevilget. Det vil oftest være efter en vurdering fra PPR, som så anbefaler skoleafdelingen at iværksætte nogle forskellige tiltag, der kan hjælpe barnet. Skoleafdelingen er typisk ikke den afdeling, I kontakter i første omgang. I langt de fleste tilfælde starter man med at tale med skolen, der kontakter PPR, som står for dialogen med familie og barn. Skoleafdelingen kommer så i spil, når støttetiltagene skal i gang.


Jobcenter

Det er jobcenteret, der behandler sagen, når én med psykisk sygdom skal have hjælp til at komme i arbejde eller modtage forsørgelsesydelser som fx kontanthjælp. Jobcenteret hører typisk til under en beskæftigelsesforvaltning. Du kan selv kontakte jobcenteret.

Ydelsesafdeling

Ydelsesafdelingen står for godkendelsen og udbetalingen af enkeltstående eller kortvarig økonomisk hjælp. Det kan fx være til medicin, tandbehandling, psykologhjælp og kortvarig kontanthjælp. Ydelsesafdelingen er ofte en del af en beskæftigelsesforvaltning og ligger typisk i forlængelse af jobcenteret, fordi en stor del af ydelsesafdelingens sager drejer sig om forsørgelsesydelser. Man kontakter sjældent ydelsesafdelingen selv, men når man fx søger om enkeltydelser på Borger.dk, havner ansøgningen i ydelsesafdelingen. Det er dem, der besvarer ansøgningen og siger, hvis der mangler informationer.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen • Rettigheder

§ 118 Pasnings- og plejeorlov

For nogle pårørende kan det være hjælpsomt eller nødvendigt at kunne tage sig af sin kære i en kortere periode, hvor sygdommen fylder meget. I denne video bliver du klogere på servicelovens §118: Pasnings- og plejeorlov.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen • Kommunen • Rettigheder

Få digital fuldmagt

Som pårørende kan du anmode om digital fuldmagt hos din kære, som har en psykisk sygdom. I denne video kan du trin for trin se, hvordan du anmoder om digital fuldmagt hos din kære.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen • Rettigheder

Få digital læseadgang

I denne video viser vi dig trin for trin, hvordan du anmoder om adgang til at læse din kæres digitale post.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen • Kommunen • Rettigheder

Pårørendevejleder i kommunen

Nogle kommuner har en medarbejder ansat, som skal hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Bliv klogere på pårørendevejledere i videoen her.

Se alt indhold

Få overblik • Forstå systemet • Kommunen • Kommunen • Rettigheder

§56-aftale

Det kan være svært at passe sit arbejde, når man er pårørende til én med en psykisk sygdom. Derfor kan det være godt at kende til §56-aftalen. Den bliver du klogere på i videoen her.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen

Kommunens tilbud til voksne med en psykisk sygdom

Kommunens hjælp er afgørende for mange med en psykisk sygdom. Det er nemlig den hjælp, som er med til at skabe og vedligeholde en hverdag. I den her video kan du blive klogere på de mest almindelige former for hjælp, som mennesker med psykisk sygdom kan få i kommunen.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen • Kommunen

Overgangen til voksenlivet i kommunen

Når den unge fylder 18 år, sker der store forandringer i hjælpen fra kommunen. Læs om, hvad man kan være opmærksom på for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er cand.jur. og direktør i Min Private Rådgiver.

Overgangen til voksenlivet

Der sker mange forandringer i kommunens hjælp, når den unge med psykisk sygdom fylder 18 år. Den hjælp, den unge og de pårørende tidligere har fået tildelt, bliver fjernet, og der skal startes forfra med at søge hjælp til den unge.

Blandt andet tilbydes der ikke længere hjælp til de pårørende. Noget af den hjælp, der forsvinder, er tabt arbejdsfortjeneste, familiebehandling og aflastning. Samtidig kan mange opleve, at der på voksenområdet er nogle andre former for støtte til den, der er syg.

Det kan lede til mange frustrationer for både den unge og de pårørende. Det bedste man kan gøre for at hjælpe til en bedre overgang til voksenlivet, er at komme i gang med planlægningen i god tid.

Forberedelse af overgangen

Som noget nyt er kommunen forpligtet til at planlægge overgangen til voksenlivet fra den unges 16-års fødselsdag. Det kan for eksempel indebære at holde fælles overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet og hjælpe med at tage stilling til, hvilke behov den unge har, hvor man skal bo, hvad man skal leve af mm. Målet er, at dette skal være afsluttet, når den unge fylder 18 år, så de nye støttetilbud kan gå i gang med det samme, og der ikke vil være en periode uden hjælp.

Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men sker det ikke, kan man selv efterspørge det.

Tjek at oplysningerne kommer med videre

En anden ting, man selv kan gøre for at sikre en god overgang, er at sikre sig, at alle oplysninger kommer med videre til de relevante afdelinger på voksenområdet. Det sker nemlig ikke automatisk. Her kan man tjekke op på, at de forskellige parter har de nyeste og relevante oplysninger om den unges situation og behov.

Bed om efterværn

I nogle tilfælde er det muligt at forlænge støtten efter den unge er fyldt 18 år. For eksempel hvis man har haft en fast kontaktperson. Her kan man spørge, om man kan få det som et efterværn og dermed fortsætte med den faste kontaktperson i en periode op til den unge fylder 23 år. Da det kan være svært at få hjælpen forlænget, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i god tid, inden den unge fylder 18 år.

Pårørenderollen ændrer sig

Når den unge fylder 18 år, står de i kommunens øjne på egne ben. Det betyder, at man som pårørende får en anden rolle og nogle andre rettigheder i forhold til at blive inddraget. Man har ikke længere krav på at blive informeret og inddragelsen kræver den unges samtykke. Afhængigt af hvad den unge ønsker, kan man som pårørende alligevel være involveret. Udover at støtte og bakke op ved siden af, kan man fx være bisidder, hvor man sidder med til møder med kommunen, eller partsrepræsentant, hvor man repræsenterer den unge overfor kommunen. Læs om, hvad du kan gøre, hvis din kære ikke har givet samtykke.

Det er okay at sige fra

Når den unge er myndig og dermed betragtes som uafhængig af forældrene, betyder det også, at kommunen ikke kan forlange at forældrene træder til med støtte til den unge. Alligevel kan mange opleve, at kommunerne forventer eller lægger op til, at forældrene kan klare en del af støtten.

Se alt indhold

Få bedre hjælp • Få overblik • Kommunen

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

Her kan du blive klogere på, hvordan kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte I kan få. Du finder også råd til, hvordan du kan få indflydelse på processen.

Deltagere i samtalegruppe lytter til en fortælle

Inden man kan få tilbudt hjælp i kommunen, skal kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige, hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører. Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område – da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom. Det gælder i øvrigt både ved fysisk og psykisk sygdom.

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

1. Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen, livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

2. Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge, speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov. Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne vurdering.

3. Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen normalt vurderer graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

4. Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg, og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad de mener om det, kommunen er nået frem til.

5. Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der tilbydes. Ud fra afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen

Det er forskelligt, hvordan processen foregår, og hvor lang tid, det tager fra kommune til kommune. Derfor er den bedste måde at få indblik i og overblik over processen at spørge sagsbehandleren. Hvor lang tid kommer processen til at strække sig over, hvornår kan I forvente at høre mere efter et møde, hvad er næste skridt osv.?

Få indflydelse i undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen samler kommunen informationer om den, der er syg. Den socialfaglige vurdering og den endelige afgørelse bliver truffet på baggrund af den information, der bliver indsamlet her. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende overvejer, om du har viden og erfaring, som sagsbehandlere bør kende i denne del af processen.

Indsaml relevant viden

I undersøgelsesfasen indsamler kommunen også viden fra andre relevante parter – fx fra lægen. Her har I mulighed for at medbringe papirer, der er relevante for at få beskrevet funktionsniveauet hos personen. Det kan være fra lægen, speciallægen, jobcenteret eller fra et tidligere botilbud. Tænk over, hvor der er relevant viden, som kan beskrive udfordringerne og behovene i hverdagen.

Bed om en dagsorden

Hvis I er i tvivl om, hvad et møde mere specifikt kommer til at dreje sig om, kan I bede om en dagsorden. Det hjælper til at gøre processen mere gennemsigtig og kan give jer mulighed for at forberede jer til mødet.

Overvej behovene på forhånd

Før mødet med kommunen, der skal afdække støttebehovet, kan det være en god idé at tale om, hvilke behov den, du er pårørende til, har. Hvilke situationer er udfordrende i hverdagen? Hvilke ting kan personen ikke klare selv? Hvor er du som pårørende nødt til at hjælpe og støtte? Når I taler om det på forhånd, er du også forberedt på, hvad den, der er syg, er indforstået med at tale om, og du kan bedre vide, hvordan du kan støtte ham eller hende i at fortælle om sin situation.

Efterspørg aktindsigt

Den, der er syg, kan få aktindsigt i bestemte dokumenter. Man kan fx bede om at få tilsendt en kopi af erklæringer og udtalelser, som kommunen har modtaget, så man har mulighed for at orientere sig løbende og korrigere eller kommentere forkerte eller manglende oplysninger. Som pårørende kan du også søge aktindsigt, hvis den, du er pårørende til, giver samtykke.

Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten

Inden kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af støtte, skal de partshøre – det vil sige involvere den, sagen drejer sig om. Som del af involveringen skal kommunen fortælle, hvad de har lagt vægt på, da de traf beslutningen. Mener de fx, at behovet har ændret sig? Eller at der nu er en bedre måde at nå målene på? I partshøringen har du og den, du er pårørende til, mulighed for at komme med eventuelle indsigelser. Derefter træffer kommunen afgørelsen.

Hvis man ikke mener, at afgørelsen er velbegrundet – fx ud fra de oplysninger, man har givet i forbindelse med partshøringen, kan man klage. Som pårørende er det vigtigt, at du har et skriftligt samtykke eller fuldmagt til at kunne klage på personens vegne.

Se alt indhold

Få overblik • Rettigheder

Pårørende til én over 18: Hvad er min rolle i sager på kommunen?

Når den, du er pårørende til, er over 18 år, skal personen give samtykke, for at du kan blive inddraget i kommunale sager. Her er et overblik over, hvilken ret du har til at blive inddraget og spille en rolle for den, du er pårørende til.

Mor der omsorgsfuldt krammer søn der har det svært

Mange pårørende vil gerne informeres og inddrages i sager på kommunen. Men man har ikke automatisk ret til det, når den, sagen drejer sig om, er over 18 år. Det kræver, at personen giver samtykke til, at du som pårørende må deltage eller blive oplyst om sagen.

Herunder kan du læse om, hvilken ret du har til at blive inddraget med eller uden samtykke.

Personen har ikke givet samtykke

Du kan ikke få oplysninger om den konkrete sag, hvis personen ikke har givet samtykke til det. Du må heller ikke kontakte kommunen på vegne af den, sagen drejer sig om. Personen skal selv tage kontakt og søge hjælp, medmindre der er samtykke til, at du tager kontakten.

Fortæl om dine bekymringer

Selvom du ikke har ret til at få informationer om sagen, må du gerne fortælle kommunen om din bekymring i en konkret sag og bede om en samtale, hvor du beskriver, hvad bekymringen er baseret på.

Kommunen må gerne modtage dine informationer – de må bare ikke videregive informationer fra sagen uden et samtykke fra personen, den handler om. Og dine informationer kan være værdifulde for, at den syge får den rette hjælp.

Vær dog opmærksom på, at du ikke bryder den syges tillid ved at give personalet oplysninger, da det kan gå ud over jeres relation.

Få vejledning i sager på kommunen

Kommunen har pligt til at vejlede borgerne i kommunen om deres muligheder for blandt andet at modtage hjælp efter serviceloven. Vejledningen er ikke relateret til selve sagen, men af mere generel karakter.

I visse kommuner er der desuden ansat pårørendevejledere, som er ansat specifikt til at vejlede pårørende som dig. Spørg gerne på kommunen, om de har en pårørendevejleder tilknyttet.

Intet samtykke – hvad nu?

Mange samtykke kan være nedslående, men der er heldigvis flere ting, du kan gøre. Læs mere.

Personen har givet samtykke

Informationer og aktindsigt

Hvis den, du er pårørende til, giver samtykke, har du ret til at få informationer og agtindsigt i den konkrete sag. For at et samtykke er gyldigt, skal det være givet frivilligt og på et oplyst grundlag. Det vil sige, at den, der er syg, skal være klar over, at han eller hun med sit samtykke giver dig ret til aktindsigt.

Vær med som bisidder i sager på kommunen

Som pårørende må du gerne tage med til et møde med en sagsbehandler for eksempel for at støtte personen, hvis han eller hun ønsker det. Dette kaldes at deltage som bisidder – og alle borgere har ret til en bisidder jf. Forvaltningslovens §8.

Læs mere om retten til en bisidder på sundhed.dk.

Hvis den, der er syg, har givet fuldmagt

Med en fuldmagt får du mulighed for at spille en endnu mere aktiv rolle, end du kan med samtykke. Der kan nemlig være situationer, hvor personen har brug for, at du handler på hans eller hendes vegne. Hvis det er tilfældet, kan I sammen lave en fuldmagt, hvor den, du er pårørende til, formulerer, hvad du har tilladelse til at gøre.

Det kan for eksempel være at videregive oplysninger om personens situation og støttebehov eller at tale med kommunen om den hans eller hendes handleplan. Der er ingen krav til udformningen af fuldmagten, men det anbefales at lave den skriftligt.

På borger.dk kan I også søge om, at du kan få digital fuldmagt. Med en digital fuldmagt kan du på vegne af personen for eksempel melde flytning, ansøge om SU eller se laboratoriesvar.

I denne video kan du se trin for trin, hvordan du søger om digital fuldmagt hos din kære.

Bedre Psykiatri kan rådgive om sager på kommunen

Det kan være svært at finde rundt i ens rettigheder i kommunale sager. Bedre Psykiatris pårørenderådgivning har indgående kendskab til systemet og kan guide dig videre.

Se alt indhold

Få overblik • Kommunen • Rettigheder • Rettigheder

Pårørende til én under 18: Hvad er min rolle i sager på kommunen?

Hvis dit barn under 18 år skal have støtte fra kommunen, har du som forælder en række rettigheder i forbindelse med sagen. Her får du et overblik.

under 18

Når børn og unge under 18 år har en psykisk sygdom, kan det være nødvendigt at få støtte fra kommunen. I den forbindelse bliver der oprettet en kommunal sag. Hvis du har forældremyndigheden, er det dig, der repræsenterer barnet i sagen og har kontakten med kommunen. Du er nemlig part i sagen. Det kan derfor være en fordel at kende forældres rettigheder i sager på kommunen.

Vigtigt: Når dit barn er fyldt 18 år, er personen myndig, og så mister du dine automatiske rettigheder i kommunale sager.

Ret til at kontakte kommunen

Du må som forælder gerne tage den første kontakt til kommunen, hvis du mener, at dit barn har brug for hjælp. Når personen fylder 18 år, mister du denne ret, medmindre personen giver samtykke.

Ret til at deltage i møder

Der holdes typisk en række møder i forbindelse med sagen på kommunen. Møderne skal for eksempel være med til at afdække barnets behov for hjælp eller informere jer om jeres muligheder for støtte. Som part i sagen har du ret til at deltage i møderne.

Ret til at få informationer

Mange pårørende vil gerne vide, hvad der sker i deres barns konkrete sag. Det har du ret til, når dit barn er under 18 år. Du kan desuden søge om agtindsigt for at få lov at se alle dokumenter og korrespondancer i forbindelse med sagen.

Ret til at træffe beslutninger

Da du er part i sagen og har myndigheden over dit barn, har du ret til at træffe beslutninger på vegne af personen. Du kan sige ja eller nej til kommunens forslag om støtte, og være med til at beslutte, hvilke indsatser der skal sættes i gang.

Når dit barn fylder 15, får han/hun også partstatus, og det betyder, at personen nu skal give samtykke, før der kan iværksættes forskellige støttetiltag i forbindelse med sagen.

Klageret

Er du utilfreds med en sagsbehandler eller en afgørelse, har du som part i sagen ret til at klage – og kommunen har pligt til at behandle din klage. I denne video kan du se seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Barnets egne rettigheder

Selvom du som forælder repræsenterer barnet, så har personen også selv rettigheder i forbindelse med sagen.

Alle børn skal for eksempel inddrages i deres sagsforløb, da der skal holdes børnesamtaler, med mindre noget åbenlyst taler imod det.

Når personen fylder 12 år, får han/hun desuden delvis partsstatus i dagen, og når personen fylder 15 år, får han/hun partsstatus. Det giver blandt andet ret til at klage, få agtindsigt og træffe visse beslutninger.

Er det svært at finde rundt i forældres rettigheder? Kontakt Bedre Psykiatri

Rettigheder og det kommunale system kan virke uoverskueligt midt i alt kaosset. I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning kender vi de typiske udfordringer, som du står med som pårørende, og vores rådgivere har stor erfaring og indgående kendskab til systemet.

Se webinar om støttemuligheder for børn og unge

I dette webinar giver Bedre Psykiatris socialrådgiver, Majken Büron Andersen, dig et overblik over støttemuligheder i kommunen, når dit barn er under 18 år.

Se webinaret.

Se alt indhold

Få overblik • Kommunen

Hvilken hjælp tilbyder kommunen?

Det kan være svært at finde frem til den rigtige hjælp i kommunen. Her er en guide til nogle af de mest almindelige kommunale tilbud om hjælp og støtte.

Vejviserskilt over kommunens tilbud

For mange med psykisk sygdom og pårørende er hjælpen fra kommunen en langt større og vigtigere del af hverdagen end behandlingen på hospitalet. Men kommunen kan føles som en labyrint, og det kan være svært at forstå ens rettigheder og finde frem til den bedste hjælp.

Her er et overblik over nogle af de mest almindelige kommunale tilbud.

Kommunens tilbud

Støtte derhjemme

Kommunen kan give forskellige former for hjælp i hjemmet. Den, der er syg, kan fx få bostøtte, som er socialpædagogisk hjælp til at udvikle sine evner til at klare hverdagen. Derudover kan kommunen hjælpe med at udføre forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Det kan være indkøb, rengøring eller egenomsorg.

Hvilken og hvor meget hjælp, man kan få, bliver besluttet af sagsbehandleren på baggrund af en udredning. Du kan som pårørende spille en vigtig rolle i udredningen, hvis du hjælper med at få beskrevet behovene i hjemmet, og hvad der er særligt vanskeligt.

Hvis du oplever, at personens behov ændrer sig, så fortæl det til sagsbehandleren. Og hvis kommunen vil ændre eller reducere hjælpen, så spørg ind til, hvad der konkret har ændret sig, siden I lavede aftalen.

Akut hjælp, når det brænder på

Nogle kommuner har et nummer, man kan ringe til, eller et sted, man kan tage hen uden forudgående aftale, når mennesker med psykisk sygdom eller pårørende står i en krise og har brug for støtte og
omsorg, som ikke er decideret psykiatrisk behandling. Det kan fx være, fordi symptomerne er blevet værre, og man er bange, ensom eller har selvmordstanker.

Vent ikke til behovet opstår. Undersøg på forhånd, hvad din kommune tilbyder. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente. Spørg sagsbehandleren eller søg efter ’akut hjælp psykisk sygdom’ på
kommunens hjemmeside.

Hvis symptomerne er alvorlige, og den, du er pårørende til, har brug for akut psykiatrisk behandling, skal I tage på psykiatrisk akutmodtagelse.

Hjælp til misbrug

Alle kommuner tilbyder hjælp til at komme ud af misbrug. Men det kan være svært at finde hjælp til sammenhængende behandling, som både tager højde for sygdom og misbrug. Der findes tilbud om sammenhængende hjælp i flere kommuner. Men nogle gange er I nødt til selv at finde og foreslå et bestemt tilbud for sagsbehandleren. Du må gerne kontakte tilbuddet og besøge det, inden du foreslår det. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, kan kommunen betale.

Du kan læse mere om misbrug her.

Aflastning

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Det kan for eksempel foregå ved, at barnet bliver passet nogle timer af en aflastningsfamilie eller en institution en dag om ugen eller hver anden weekend.

Søg efter ’aflastning’ på din kommunes hjemmeside og se, hvilke muligheder du har.

Hjælp til dig som pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge meget tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger.

Søg på kommunens hjemmeside efter hjælp til pårørende.

Hjælp til at finde arbejde

Hjælp til at komme i arbejde eller for eksempel søge kontanthjælp eller dagpenge findes i kommunens jobcenter. Der er mange regler og ordninger, der handler om arbejde for mennesker med psykisk sygdom.

Vær med som pårørende

Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud til den syge. Men du kan gå med til møderne og spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Og du kan invitere behandlere, der kender personen, med til møderne.

De handicapkompenserende ordninger

Psykisk sygdom kategoriseres ikke normalt som et handicap. Men de handicapkompenserende ordninger gælder for mennesker med psykisk sygdom, hvis sygdommen svækker personens arbejdsevne.

Koordineret hjælp

Regionen og kommunen skal samarbejde og koordinere hjælpen til den syge. Det sker typisk på et netværksmøde op til udskrivning.

Hvis du har overskud til det, kan du bidrage til koordinationen ved at deltage i møder og sikre, at vigtig information går videre til de rigtige myndigheder og behandlere. Du kan også invitere kontaktpersoner og sagsbehandlere med til møder, de ellers ikke kender til.

Hjælp til bolig

Kommunen skal tilbyde midlertidig bolig til mennesker, som på grund af psykisk sygdom ikke kan klare hverdagen i en almindelig bolig. Det kan være på et egentligt bosted eller i en lejlighed med forskellige former for støtte. Hvilken form for bolig og hvilken slags støtte, man kan få, varierer meget fra kommune til kommune og afhænger af, hvilke behov man har.

Der kan være stor forskel på kommuners støttetilbud. Undersøg derfor gerne, om der er nogle særlige tilbud i din kommune. Hvis din kommune har ansat en pårørendevejleder, så spørg personen. Alternativt kan du tale med andre pårørende i din kommune om, hvilke tilbud de har haft glæde af.

Er hjælpen fra kommunens tilbud ikke god nok?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du kender til kommunens forskellige tilbud, men mange pårørende oplever desværre, at hjælpen alligevel er svær at få. Den bliver ikke god med et fingerknips, men der er faktisk noget, du kan gøre. Læs mere.

Du er desuden altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning, som kender til det kommunale system og kan guide dig.

Hør podcast om kommunens tilbud og hjælp

I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest finder frem til den hjælp, man har brug for i kommunen.