Skip to content

Se alt indhold

Spørgsmål og svar: Erstatning for patientskader i psykiatrien

Forkert diagnose, overmedicinering eller manglende tilsyn hos selvmordstruede patienter. Det kan være svært at vide, hvornår man kan få erstatning for patientskader i psykiatrien. Få svar på nogle af dine spørgsmål her.

Erstatning for patientskader

Hvornår giver det mening at søge om erstatning for skader, som man har fået ved behandling i psykiatrien – og hvornår giver det ikke mening? Det kan du blive klogere på i vores webinar om emnet, som du kan se her.

Kristoffer Nordvig fra Patienterstatningen svarer i webinaret på nogle af de spørgsmål, der blev stillet af deltagerne undervejs. De spørgsmål og svar kan du læse her.

Alle sager vurderes individuelt. Derfor skal du se svarene som inspiration og pejlemærker, og ikke endelige afgørelser for, om din kære kan få erstatning i sin sag.

Kan manglende behandling også ses som værende en skade, når det tydelig forværrer sygdommen?

Ja. Det kan sagtens være, at en læge overser en diagnose eller ser en diagnose, men ikke sætter patienten i korrekt medicinsk behandling. Det kan give nogle alvorlige gener, hvis man ikke behandles med den medicin, man burde blive behandlet med. Er det tilfældet, er man muligvis berettiget til erstatning. Har det kun givet milde eller ingen gener, så kan man ikke få erstatning.

Kan man søge erstatning, hvis der har været voldsomme og sjældne bivirkninger, som lægen ikke har noteret i fulde omfang i journalen?

Det kan være svært at dokumentere, hvis ikke lægen har noteret bivirkningerne. Hvis patienten angiver at have nogle gener, så vil det typisk være noget, vedkommende i første omgang har søgt lægehjælp for. Patienterstatningen indhenter alt journalmateriale. Så hvis psykiateren for eksempel ikke har noteret det, kan det være, man tidligere har oplyst det til sin praktiserende læge. Så kan Patienterstatningen den vej påvise, at man har haft generne.

Hvis patienten i øvrigt angiver, at han eller hun har generne, og der er tale om kendte bivirkninger, så går Patienterstatningen ind og vurderer, om det er sandsynligt, at der er de her bivirkninger, og man i så fald ikke har søgt lægehjælp for dem. Så ja, der er mulighed for at få erstatning for det.

Hvordan kategoriserer man en bivirkning som midlertidig?

I mange tilfælde handler det om, at man har fået et præparat og er stoppet med det igen. Hvis generne fortsætter over flere måneder, efter man er stoppet, så begynder det at være noget, vi kalder varigt. Hvis generne aftager, så er det midlertidigt.

Der findes evidens for, hvilke gener der stopper, og hvilke der ikke gør. Somme tider er der tale om bivirkninger, som man kender og må leve med, fordi selve behandlingen har så god effekt på den sygdom, man har. I de tilfælde, vil det typisk – uanset om det er midlertidigt eller varigt – ikke være alvorligt nok, netop fordi patienten siger, at vedkommende har brug for medicinen på trods af de gener, man får. Det er en opvejning af virkning og bivirkning.

Kan man få erstatning for den psykiske forværring, man har fået som følge af behandlingen?

Patienterstatningen vurderer både fysiske og psykiske skader, så det kan man potentielt godt få erstatning for. Men det kan være rigtig svært for Patienterstatningen at påvise og dokumentere, at der er sket en forværring som følge af behandlingen og ikke sygdommen. Det vil afhænge af sygdommen, som man led eller lider af. Men det vil også afhænge af, hvorvidt der er sket en væsentlig forandring, hvor man helt konkret kan sige: Her er sket en forandring, og tingene er forværret, og det skyldes nok behandlingen. I så fald vil man sandsynligvis kunne få erstatning

Hvordan skal man oprette en sag, som både omhandler forkert diagnosticering, for sen diagnosticering og lægemiddelskader?

Patienterstatningen skelner mellem behandlingsskader og lægemiddelskader.

Hos Patienterstatningen vil man oprette to forskellige sager, fordi der er to forskellige erstatningspligtige. Ved behandlingsskader er det typisk regionen, som er erstatningspligtig. Ved lægemiddelskader er det Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsministeriet, som er erstatningspligtig. Nogle patienter sender flere forskellige ansøgninger ind om de enkelte forhold, men man er også velkommen til at skrive det hele i samme ansøgning – eventuelt i punktform, for at gøre det mere forståeligt. Hvis Patienterstatningen er i tvivl, skal du nok blive kontaktet.

Hvis Patienterstatningen opdager noget i en sag, som patienten egentlig ikke har søgt erstatning for, men Patienterstatningen tror, kan give anledning til erstatning, så tager Patienterstatningen også stilling til det, selvom det ikke konkret er det, du har søgt om erstatning for.

Kan man få hjælp til ansøgningen?

Ja, det kan man. Man kan kontakte Patienterstatningen på hovednummeret 33124343. Her kan man ringe, hvis man har spørgsmål til ansøgning og brug for hjælp til at få det oprettet. Der er nogle patienter, som rent funktionsmæssigt ikke er i stand til at søge erstatning. Det kan man også få hjælp til.

Hvis en borger bliver afvist af regionspsykiatrien, og vedkommende får det dårligere, men psykiatrien ønsker, kommunen skal håndtere det og kommunen kan ikke håndtere det uden korrekt diagnose – hvad gør man så?

Nogle patienter oplever at være tabt mellem to stole, hvor psykiatrien mener, det er et socialt problem, som kommunen skal tage sig af, og kommunen mener, det er en psykiatrisk problemstilling, som de ikke kan hjælpe med. De peger begge på hinanden. Patienterstatningen kan ikke vurdere, om man har fået påført en skade på grund af mangel på sociale tiltag i kommunen, men Patienterstatningen kan godt vurdere, om man er berettiget erstatning for den sundhedsfaglige behandling ved psykiatrien. Vurderer Patienterstatningen, at man ifølge erfaren specialiststandard ville have handlet anderledes og have taget patienten ind til behandling i psykiatrien, så kan man være berettiget til erstatning, uanset hvad psykiatrien og kommunen har sagt.

Kan man få erstatning for selvmordsforsøg under indlæggelse?

Ja muligvis, hvis der er handlet i strid med erfaren specialiststandard. Det kan være, der burde være gjort mere – for eksempel tilført et andet tilsyn eller et observationsniveau, som skulle have været anderledes.

Har man fået varige gener af selvmordsforsøget, er det en rigtig god ide at søge om erstatning, for de anerkendes ofte.

Kan man få erstatning, hvis man er dømt til behandling, men kun har modtaget medicinsk behandling i perioden, og den manglende terapeutiske behandling har forværret sygdomssymptomer?

Det er underordnet, om man har en dom til behandling eller ej. Patienterstatningen vurderer, om det er korrekt at blive behandlet på den måde, som man er blevet. Er man for eksempel medicineret forkert eller for meget, så det giver gener, så kan man potentielt få erstatning.

Kan man få erstatning for at have fået voldsom angst som følge af behandling i psykiatrien?

Hvis der er overvejende sandsynlighed for, at der er årsagssammenhæng mellem behandlingen og den angst, man oplever, så kan man potentielt få erstatning. Skyldes angsten ikke behandlingen, kan man selvfølgelig ikke få erstatning.

Kan Patienterstatningen indhente dokumenter fra jobcenteret? For eksempel hvis man har fået førtidspension, og der i dén sagsbehandling ligger helbredsmæssige oplysninger

Ja absolut. Det er et redskab, Patienterstatningen ofte bruger, når de skal vurdere ens erhvervsmæssige situation. Somme tider er det endda nødvendigt at indhente for selve sagsbehandlingen og vurderingen af skaden, fordi der kan ligge nogle speciallægeerklæringer, som jobcenteret har bestilt.

Patienterstatningen kan indhente fra stort set alle myndigheder, hvis der er materiale, som er relevant. Patienterstatningen får dog ikke automatisk alt materiale tilsendt – det skal de selv opsøge. Som patient kan man også selv nævne det og bede om, at det bliver indhentet, hvis man finder det relevant for ens sag.

Spørgsmål om fejldiagnosticering

Hvornår giver det mening at klage ved fejldiagnosticering?

Klager hører under Styrelsen for Patientklager. Men man kan godt søge om erstatning for en fejldiagnosticering. Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen har ikke noget med hinanden at gøre, så man kan godt klage det ene sted og få ét svar der, og søge erstatning hos Patienterstatningen og få et andet svar her. Man bør klage, hvis man mener, at det skal have konsekvenser for behandleren eller behandlingsstedet. Man kan søge erstatning, hvis man ønsker erstatning for en skade, uden det har konsekvenser for behandleren eller behandlingsstedet.

Hvis man har haft et forløb i psykiatrien gennem 20 år og har fået forkert diagnose og forkert medicin, er det så for sent at søge erstatning, når det er efter så langt et forløb, man finder ud af det?

Ja og nej. En del af forløbet vil være forældet, fordi det overskrider forældelsesfristen hos Patienterstatningen, som er på 10 år. Er det ældre end 10 år, hører det ikke under Patienterstatningen. I stedet kan man i teorien søge om erstatning ved at gå til domstolene – da der efter dansk rets almindelige erstatningsregler gælder en absolut forældelsesfrist på 30 år. Der er dog en række betingelser, som kan være svære at opfylde før man kan få erstatning. Det forløb, som er sket inden for de seneste 10 år, kan man søge om erstatning hos ved Patienterstatningen.

Hvordan forholder det sig med erstatning, når det handler om mange års fejldiagnosticering og dermed fejlbehandling?

Hvis fejldiagnosticeringen og fejlbehandlingen er i strid med erfaren specialiststandard, og det er årsagen til, at man har nogle gener, så kan man være berettiget til erstatning. Der er dog en forældelsesfrist på sager. Men hvis en del af forløbet ikke er forældet, kan man godt søge om erstatning for den del, som er inden for forældelsesfristen.

Se alt indhold

Webinar: Erstatning for patientskader i psykiatrien

Det kan være svært at vide, hvornår man kan få erstatning for patientskader i psykiatrien. Bliv klogere på, hvornår det giver mening at søge erstatning for skader, som man har fået ved behandling i psykiatrien – og hvornår det ikke giver mening.

Specialkonsulent Kristoffer Nordvig fra Patienterstatningen fortæller om patienters erstatningsmuligheder i Danmark, og hvordan pårørende kan hjælpe.

Du kan læse spørgsmål og svar fra webinaret her.

Se alt indhold

Kommunen Kommunen

Ekspertens råd: Om forberedelse til voksenlivet i kommunen

Mange pårørende frygter tidspunktet, hvor deres barn med psykisk sygdom fylder 18 år – nu skal barnet nemlig behandles efter nogle andre regler i kommunen. Det kan lede til bekymringer. Læs med og få gode råd til, hvad du som forælder kan gøre for at forberede jer på overgangen til voksenlivet i kommunen.

Gode råd om overgangen til voksenpsykiatrien
Eva Naur, lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet

Kommunerne er forpligtet til i god tid at forberede overgangen til voksenlivet for din kære med psykisk sygdom. Desværre oplever rigtig mange, at det ikke sker. Det kan lede til mange frustrationer og bekymringer både blandt forældre og den unge med psykisk sygdom.

Eva Naur er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert inden for familieret. Hun kommer her med sine fem gode råd til, hvordan I kan være med til at forberede overgangen til voksenlivet i kommunen.

Bed om konkrete svar

Når den unge bliver 16 år, er det godt at være stædig og insistere på konkrete svar på, hvad der kommer til at ske fremadrettet: Hvad kommer der til at ske, når den unge overgår til voksenpsykiatrien og dermed voksenlivet i kommunen? Hvem skal vi tale med om hvad? Hvad bliver de næste skridt? Hvornår kommer det til at ske? I kan med fordel bede om en skriftlig orientering om, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Så undgår I at misforstå og gå skævt af hinanden.

Bliv ledt videre i systemet i god tid

For at komme sagsbehandlingstiden i forkøbet, er det en god ide at insistere på, at nogen i kommunen tager ansvar og leder jer videre i systemet i god tid. På den måde har I gjort jeres forarbejde til, at reglerne inden for voksenområdet kan træde i kraft, når barnet fylder 18 år. Får du som forælder for eksempel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stopper den ydelse, når dit barn fylder 18 år. Men dit barn har højst sandsynligt fortsat brug for samme støtte på sin 18-års fødselsdag som dagen før. Er I blevet ledt videre i systemet i god nok tid, kan støttemulighederne inden for voksenområdet tage over, når du eller I ikke længere har mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vær forberedt på, at den nye sagsbehandler ikke kender hele historien

Når din kære bliver 18 år, får vedkommende en ny sagsbehandler. I kan med fordel forberede jer på, at den nye sagsbehandler ikke nødvendigvis kender hele forhistorien. Det kan føre til frustrationer fra både pårørende og den unge med psykisk sygdom. Mange føler, at de skal starte forfra. Men det, at den nye sagsbehandler ikke kender hele forhistorien, handler ikke nødvendigvis om, at kommunen ikke har tilrettelagt hjælpen godt nok. Sommetider er det med vilje og ment som et hensyn og en respekt over for den udvikling, din kære har været igennem. På den måde kan I starte på en frisk med den nye sagsbehandler. Derudover er det ikke alle informationer, sagsbehandleren har fri adgang til på grund af regler for beskyttelse af personoplysninger. Nogle gange kan forståelsen for, at det er et forsøg på en respektfuld tilgang være med til at afbøde nogle af de frustrationer, man kan stå med som pårørende.

Vær opmærksom på det reelle hjælpebehov

Mange forældre påtager sig adskillige opgaver for at hjælpe deres barn med den psykiske sygdom. Det er helt naturligt at ville støtte og hjælpe sit barn så meget som muligt. Men det kan være så meget, at nogle kommuner ikke opdager, hvor stort et behov den unge har til – tids nok – at kunne sætte hjælpen i gang. Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst om og sætte ord på, hvor stor en opgave du og I egentlig påtager jer som forældre. Så undgår I, at behovet bliver usynligt for sagsbehandleren. Ellers kan det blive svært for sagsbehandleren at finde den rette hjælp til din kære og finde ud af, hvor godt eller dårligt fungerende den unge er. Nogle af de ting, du hjælper med, kan være en indgroet rutine i hverdagen, så I slet ikke bemærker det. Men nogle af de ting, kan din kære faktisk få hjælp til.

Insister på at undersøge andre muligheder

Overvej at bede om at få undersøgt, om barnet også skal have hjælp inden for en anden lovgivning. For eksempel får mange hjælp med arbejde og skolegang, men det kunne måske også give mening at se på sociallovgivningen. Det kan være hjælp i hjemmet, støtte til at gøre rent og handle ind eller hjælp til at bo selv – alt i alt en generel støtte til at mestre livet. Ofte er der praktiske ting, som forældre typisk hjælper til med, men det er faktisk noget, man kan få kommunalt hjælp til.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Få digital fuldmagt

Som pårørende kan du anmode om digital fuldmagt hos din kære, som har en psykisk sygdom. I denne video kan du trin for trin se, hvordan du anmoder om digital fuldmagt hos din kære.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Pårørendevejleder i kommunen

Nogle kommuner har en medarbejder ansat, som skal hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Bliv klogere på pårørendevejledere i videoen her.

Se alt indhold

Få overblik Forstå systemet Kommunen Kommunen Rettigheder

§56-aftale

Det kan være svært at passe sit arbejde, når man er pårørende til én med en psykisk sygdom. Derfor kan det være godt at kende til §56-aftalen. Den bliver du klogere på i videoen her.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Få overblik Vejen ind

De to mest normale veje ind i behandlingssystemet

Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.

Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.

Egen læge

De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.

Den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen

Kommunens tilbud til voksne med en psykisk sygdom

Kommunens hjælp er afgørende for mange med en psykisk sygdom. Det er nemlig den hjælp, som er med til at skabe og vedligeholde en hverdag. I den her video kan du blive klogere på de mest almindelige former for hjælp, som mennesker med psykisk sygdom kan få i kommunen.

Se alt indhold

Bliv inddraget Forstå systemet Kom i gang Vejen ind

En henvisning til psykiatrien – hvordan kan du hjælpe som pårørende?

For de fleste med en psykisk sygdom begynder den psykiatriske behandling med en henvisning fra egen læge. Men hvis henvisningen er upræcis eller mangler vigtige oplysninger, så er der en risiko for at psykiatrien afviser patientens henvisning.

I denne video kan du høre om de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du hjælper din kære med sin henvisning.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kommunen

Podcast: Hvordan foregår en udskrivelse?

En udskrivelse betyder en ny hverdag, som er væk fra de trygge, velkendte behandlingsrammer. Hvordan foregår en udskrivelse? Hvornår kommer den på tale? Og hvad kan du som pårørende gøre før, under og efter en udskrivelse, for at støtte din kære bedst muligt? Få svar på dét og meget andet i dette afsnit af Bedre Psykiatris Podcast.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Ekspertens råd: Om botilbud

Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, kommer afgørelsen med stor sandsynlighed også til at være forkert. Så vær opmærksom og kom med indvendinger, hvis du er uenig. Sådan lyder et af ekspertens råd til pårørende om botilbud.

råd botilbud

Botilbud er en del af den hjælp, som kommunen kan tilbyde til mennesker med psykisk sygdom. Botilbud gives, når den, der er syg, har behov, der ikke kan dækkes i eget hjem. Det vil typisk være i form af en bolig på et bosted, hvor der er personale til at hjælpe beboerne.

Kommunen skal give en borger et botilbud, når borgeren ikke kan klare sig selv i eget hjem, og hjælpen ikke kan ydes under de rammer, som borgeren bor under lige nu. Det fortæller Søren Blæsbjerg, der er studielektor i socialret ved Aalborg Universitet. Han forsker og underviser i socialforvaltningsret med fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet.

”Et botilbud er relevant, hvis man fx ikke kan lave mad på nogen måde, man ikke kan handle ind, man ikke selv kan lave en indkøbsseddel eller man ikke kan gøre rent. Det kan være, hvis man skal have meget guidning eller man ikke kan gå i gang med det selv. Det kan også handle om relationer. Fx hvis man ikke har nogen sociale relationer eller man ikke kommer udenfor en dør,” fortæller Søren Blæsbjerg.

Han understreger, at det dog altid er en samlet, konkret og individuel vurdering. Her skal alle relevante oplysninger og vurderinger holdes op overfor hinanden.

”Hvis kommunen kan konstatere, at rammerne for at levere den nødvendige støtte ikke er til stede, vil borgeren være berettiget til et midlertidigt botilbud, indtil kommunen har sørget for, at borgeren kan få leveret den nødvendige hjælp på anden vis. I sådanne tilfælde vil et tilbud om et midlertidigt botilbud være den eneste måde, kommunen kan levere den nødvendige hjælp på og dermed leve op til sin omsorgsforpligtelse i serviceloven,” siger Søren Blæsbjerg.

Tjek oplysningerne løbende

Når den, der er syg, skal visiteres til et botilbud, er der forskellige måder, pårørende kan støtte processen på. For det første råder Søren Blæsbjerg til, at man sikrer sig, at kommunen har alle relevante oplysninger.

”Det er væsentligt at være opmærksom på, om der er nogle vurderinger eller oplysninger, som man ikke er enig i. Det er de oplysninger, kommunen bruger til at vurdere behovene og det er de behov, støtten skal kompensere. Fx hvis de skriver, at personen kan varetage opgaverne selv, og man som pårørende kan se, at det kan hun eller han ikke. Hvis personen eksempelvis kun kan klare opgaverne, når de bor hjemme ved den pårørende, hvor de pårørende er der til at guide og aktivere. Så er det vigtigt at tilføje, at det jo ikke er noget, de kan selv,” siger han.

Det er altså ikke kun afgørelsen, der er vigtig at være opmærksom på. Det er væsentligt også at være opmærksom på, hvad der sker inden og komme med indvendinger, hvis man er uenig.

”Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, så kommer afgørelsen også til at være forkert,” siger Søren Blæsbjerg.

Spørg om et referat

Søren Blæsbjerg råder også til, at man sikrer sig at få tingene på skrift og efterspørger referater. Han siger:

”Det er en god idé, hver gang man holder møder at få et referat fra mødet. Hvis de nægter at udarbejde et referat, så kan man lave sit eget referat og sende til kommunen. På den måde kan man skriftligt dokumentere, hvad der er blevet sagt. Hvis man vil være helt sikker på, at oplysningerne indgår, er man nødt til at kunne dokumentere det.”

Når behovene ændrer sig

Når den, der er syg, har fået bevilget et botilbud, oplever mange pårørende, at det er svært at vide, hvem der har ansvaret Fx hvis behovene hos den, der er syg, ændrer sig eller deres kære ikke får tilstrækkelig hjælp. Er det bostedet eller er det sagsbehandleren på socialkontoret?

Ifølge Søren Blæsbjerg kan man se det på den måde, at bostedet udfører støttetilbuddet, mens kommunen står for at træffe afgørelsen om omfanget af støtten.

”Den hjælp, der er bevilget, skal være beskrevet i afgørelsen. I den afgørelse skal der stå formål og indsats. Kommunen har en forpligtelse til at føre løbende tilsyn, og hvis behovet ændrer sig, skal de træffe en ny afgørelse. Hvis oplysningerne i sagen indikerer, at der er brug for mere hjælp, så skal der træffes en ny afgørelse. Det er lige meget, hvor de nye oplysninger kommer fra, så de kan selvfølgelig også komme fra pårørende og andre,” siger Søren Blæsbjerg.

Hvis der er behov for ændringer i omfanget af hjælp, så kræver det altså en ny afgørelse fra kommunen. Botilbuddet skal løbende gøre myndighedsafdelingen opmærksom på, hvis situationen og behovene ændrer sig i væsentlig grad.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandling Behandling Forstå systemet Kom i gang

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien

Overlægens råd til pårørende om indlæggelse

Mange pårørende er usikre på, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Overlæge og psykiater René Sjælland giver her en indføring i hverdagen og behandlingen i psykiatrien.

Mange pårørende oplever en uvished om, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Man har ikke lige så meget føling med, hvad der sker og den manglende information kan give en fornemmelse af, at der ikke sker så meget under indlæggelsen. Det kan være frustrerende for de pårørende, der måske længe har kæmpet for at motivere deres kære til behandling.

Behandlingsplanen

Behandlerne på den psykiatriske afdeling bruger en behandlingsplan til at planlægge, hvad der skal ske under indlæggelsen, og hvad der skal fokuseres på i behandlingen. Psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center Amager, René Sjælland, forklarer:

Overlæge og psykiater René Sjælland deler sin viden om indlæggelse.

”Behandlingsplanen er et vigtigt redskab for lægen til at få et overblik over behandlingen, man skal have. Det er en opsummering af det, der er sket og et overblik over, hvilke symptomer der har været. Hvordan har vi behandlet det indtil videre? Hvad er det lige nu, der er sket, der har ledt til, at en indlæggelse er en nødvendighed?”

Behandlingsplanen er også et værktøj til at se fremad. Skal der justeres på medicinen eller er der andre former for behandling, der er relevante?

Altid medicin som behandling?

Mange pårørende har en oplevelse af, at medicin er den eneste form for behandling i psykiatrien. Men ifølge René Sjælland afhænger det af den konkrete situation og lægens vurdering.

”Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilken behandling der er relevant,” siger René Sjælland.

Den rette behandling vil være forskellig afhængigt af patientens situation. Fx har medicinsk behandling ifølge René Sjælland en stærk plads, når patienten har psykotiske symptomer. Ved depression benytter man i højere grad psykoterapi og aktiviteter.

”Hvis man har en patient med depression, så vil det meget være psykoterapi og aktiviteter, der vil være fokus på. Det har vi god erfaring med. Og det ved vi faktisk fra undersøgelser, at det tit er mindst lige så effektivt,” siger han.

Pårørende har afgørende betydning

For at du kan få viden om, hvad der foregår under din kæres indlæggelse, er det afgørende, at din kære giver samtykke til det. Har du ikke samtykke, har du alligevel mulighed for at spørge til generel viden om diagnosen og typiske indlæggelsesforløb. Derudover har du også stadig mulighed for at give afdelingens personale relevant information om din kære, selvom de ikke må give dig information den anden vej.

Som pårørende kan du nemlig få en afgørende betydning, mener René Sjælland.

”Det kan jo være, at de pårørende har nogle informationer, som vi ikke har. Noget, som den, der har symptomer, ikke har fortalt. Det er jo ikke alting, man får fortalt og der er ting, patienten ikke altid selv lægger mærke til, som de pårørende gør,” siger René Sjælland.

Selvom de pårørende sidder inde med vigtig viden og har en stor betydning for forløbet, kan indlæggelsen også ofte give en mulighed for, at de pårørende kan trække sig lidt væk. Det kan give mulighed for at få et pusterum, når der lige nu er andre, der tager hånd om deres kære. Her kan det være en god idé at mærke efter, hvordan man selv har det og om man har brug for at sætte nogle grænser for, hvad man kan holde til i længden.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen

Overgangen til voksenlivet i kommunen

Når den unge fylder 18 år, sker der store forandringer i hjælpen fra kommunen. Læs om, hvad man kan være opmærksom på for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er cand.jur. og direktør i Min Private Rådgiver.

Overgangen til voksenlivet

Der sker mange forandringer i kommunens hjælp, når den unge med psykisk sygdom fylder 18 år. Den hjælp, den unge og de pårørende tidligere har fået tildelt, bliver fjernet, og der skal startes forfra med at søge hjælp til den unge.

Blandt andet tilbydes der ikke længere hjælp til de pårørende. Noget af den hjælp, der forsvinder, er tabt arbejdsfortjeneste, familiebehandling og aflastning. Samtidig kan mange opleve, at der på voksenområdet er nogle andre former for støtte til den, der er syg.

Det kan lede til mange frustrationer for både den unge og de pårørende. Det bedste man kan gøre for at hjælpe til en bedre overgang til voksenlivet, er at komme i gang med planlægningen i god tid.

Forberedelse af overgangen

Som noget nyt er kommunen forpligtet til at planlægge overgangen til voksenlivet fra den unges 16-års fødselsdag. Det kan for eksempel indebære at holde fælles overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet og hjælpe med at tage stilling til, hvilke behov den unge har, hvor man skal bo, hvad man skal leve af mm. Målet er, at dette skal være afsluttet, når den unge fylder 18 år, så de nye støttetilbud kan gå i gang med det samme, og der ikke vil være en periode uden hjælp.

Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men sker det ikke, kan man selv efterspørge det.

Tjek at oplysningerne kommer med videre

En anden ting, man selv kan gøre for at sikre en god overgang, er at sikre sig, at alle oplysninger kommer med videre til de relevante afdelinger på voksenområdet. Det sker nemlig ikke automatisk. Her kan man tjekke op på, at de forskellige parter har de nyeste og relevante oplysninger om den unges situation og behov.

Bed om efterværn

I nogle tilfælde er det muligt at forlænge støtten efter den unge er fyldt 18 år. For eksempel hvis man har haft en fast kontaktperson. Her kan man spørge, om man kan få det som et efterværn og dermed fortsætte med den faste kontaktperson i en periode op til den unge fylder 23 år. Da det kan være svært at få hjælpen forlænget, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i god tid, inden den unge fylder 18 år.

Pårørenderollen ændrer sig

Når den unge fylder 18 år, står de i kommunens øjne på egne ben. Det betyder, at man som pårørende får en anden rolle og nogle andre rettigheder i forhold til at blive inddraget. Man har ikke længere krav på at blive informeret og inddragelsen kræver den unges samtykke. Afhængigt af hvad den unge ønsker, kan man som pårørende alligevel være involveret. Udover at støtte og bakke op ved siden af, kan man fx være bisidder, hvor man sidder med til møder med kommunen, eller partsrepræsentant, hvor man repræsenterer den unge overfor kommunen. Læs om, hvad du kan gøre, hvis din kære ikke har givet samtykke.

Det er okay at sige fra

Når den unge er myndig og dermed betragtes som uafhængig af forældrene, betyder det også, at kommunen ikke kan forlange at forældrene træder til med støtte til den unge. Alligevel kan mange opleve, at kommunerne forventer eller lægger op til, at forældrene kan klare en del af støtten.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

Her kan du blive klogere på, hvordan kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte I kan få. Du finder også råd til, hvordan du kan få indflydelse på processen.

Deltagere i samtalegruppe lytter til en fortælle

Inden man kan få tilbudt hjælp i kommunen, skal kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige, hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører. Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område – da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom. Det gælder i øvrigt både ved fysisk og psykisk sygdom.

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

1. Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen, livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

2. Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge, speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov. Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne vurdering.

3. Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen normalt vurderer graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

4. Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg, og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad de mener om det, kommunen er nået frem til.

5. Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der tilbydes. Ud fra afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen

Det er forskelligt, hvordan processen foregår, og hvor lang tid, det tager fra kommune til kommune. Derfor er den bedste måde at få indblik i og overblik over processen at spørge sagsbehandleren. Hvor lang tid kommer processen til at strække sig over, hvornår kan I forvente at høre mere efter et møde, hvad er næste skridt osv.?

Få indflydelse i undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen samler kommunen informationer om den, der er syg. Den socialfaglige vurdering og den endelige afgørelse bliver truffet på baggrund af den information, der bliver indsamlet her. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende overvejer, om du har viden og erfaring, som sagsbehandlere bør kende i denne del af processen.

Indsaml relevant viden

I undersøgelsesfasen indsamler kommunen også viden fra andre relevante parter – fx fra lægen. Her har I mulighed for at medbringe papirer, der er relevante for at få beskrevet funktionsniveauet hos personen. Det kan være fra lægen, speciallægen, jobcenteret eller fra et tidligere botilbud. Tænk over, hvor der er relevant viden, som kan beskrive udfordringerne og behovene i hverdagen.

Bed om en dagsorden

Hvis I er i tvivl om, hvad et møde mere specifikt kommer til at dreje sig om, kan I bede om en dagsorden. Det hjælper til at gøre processen mere gennemsigtig og kan give jer mulighed for at forberede jer til mødet.

Overvej behovene på forhånd

Før mødet med kommunen, der skal afdække støttebehovet, kan det være en god idé at tale om, hvilke behov den, du er pårørende til, har. Hvilke situationer er udfordrende i hverdagen? Hvilke ting kan personen ikke klare selv? Hvor er du som pårørende nødt til at hjælpe og støtte? Når I taler om det på forhånd, er du også forberedt på, hvad den, der er syg, er indforstået med at tale om, og du kan bedre vide, hvordan du kan støtte ham eller hende i at fortælle om sin situation.

Efterspørg aktindsigt

Den, der er syg, kan få aktindsigt i bestemte dokumenter. Man kan fx bede om at få tilsendt en kopi af erklæringer og udtalelser, som kommunen har modtaget, så man har mulighed for at orientere sig løbende og korrigere eller kommentere forkerte eller manglende oplysninger. Som pårørende kan du også søge aktindsigt, hvis den, du er pårørende til, giver samtykke.

Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten

Inden kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af støtte, skal de partshøre – det vil sige involvere den, sagen drejer sig om. Som del af involveringen skal kommunen fortælle, hvad de har lagt vægt på, da de traf beslutningen. Mener de fx, at behovet har ændret sig? Eller at der nu er en bedre måde at nå målene på? I partshøringen har du og den, du er pårørende til, mulighed for at komme med eventuelle indsigelser. Derefter træffer kommunen afgørelsen.

Hvis man ikke mener, at afgørelsen er velbegrundet – fx ud fra de oplysninger, man har givet i forbindelse med partshøringen, kan man klage. Som pårørende er det vigtigt, at du har et skriftligt samtykke eller fuldmagt til at kunne klage på personens vegne.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Podcast: Sådan foregår en tvangsindlæggelse

I denne podcast kan du blive klogere på, hvornår det kan være nødvendigt at tvangsindlægge, og hvordan det foregår i praksis. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære under en tvangsindlæggelse.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Få overblik

Podcast: Hvordan foregår en indlæggelse i psykiatrien?

I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen

Podcast: Hvad sker der i akutmodtagelsen?

I denne podcast kan du høre, hvad der foregår bag dørene i den psykiatriske akutmodtagelse, og hvad der ligger til grund for en indlæggelse eller afvisning. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære på akutmodtagelsen.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen Rettigheder

Podcast: Få bedre hjælp i kommunen

Mange pårørende har svært ved at finde rundt mellem kommunens mange afdelinger og tilbud. Og mange oplever, at de får ringere hjælp, end de har brug for. I denne podcast giver pårørenderådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv gode råd om, hvordan du finder frem til den rette hjælp.

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet

Podcast: Ny i psykiatrien

Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Kom i gang

Kom godt ind i akutmodtagelsen

Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Psykiatrisk akutmodtagelse

Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.

Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.

Hvornår skal man henvende sig til psykiatrisk akutmodtagelse?

Når sygdommen eller symptomerne bliver værre, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at kontakte den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.

Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.

Hvad sker der, når I henvender jer i psykiatrisk akutmodtagelse?

Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.

1. Vurdering fra sygeplejerske

Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller en række spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.

Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.

2. Ventetid

Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.

Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.

I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før jer. Det er, fordi det er vurderet, at de har behov for det.

3. Lægesamtale

Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, du er pårørende til, ønsker det, eller hvis det kan gøre din kære mere tryg.

Hvis den, du er pårørende til, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

4. Indlæggelse eller ej efter besøg?

Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.

Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.

Forbered jer på besøget i psykiatrisk akutmodtagelse

Når I er godt forberedt på mødet med akutmodtagelsen, har I bedre muligheder for at få god hjælp. Der er flere ting, I kan gøre for at forberede jer

Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder

Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.

Kontakt stedet i forvejen

Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.

Ring til psykiatrisk akutmodtagelse

Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.

Formuler et svar på, hvorfor I søger hjælp

Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?

Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.

Aftal, om du skal med til lægesamtale

Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.

Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – og fortæl det videre til personalet på afdelingen.

Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

Sådan kan du spørge

Sig for eksempel: “Vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.”

Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet

Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.

Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.

Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer i ind journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.

Afvist – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende ikke at få tilbudt et forløb i psykiatrien, når man er mødt op i akutmodtagelsen. Her kan du læse om, hvad I kan stille op i situationen.

Du kan også se vores video, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Vejen ind

Akutmodtagelsen: Hvad gælder i min region?

Her kan du se, hvilke procedurer der gælder i din region, når man skal have hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse. Du finder også afdelingernes kontaktoplysninger.

Akutmodtagelse skilt

Hver region har psykiatriske akutmodtagelser, hvor man kan henvende sig, når der er akut behov for psykiatrisk behandling. Men der er forskellige procedurer for, hvordan man kommer ind på akutmodtagelsen. Nogle steder skal man have en henvisning, andre steder skal man ikke.

Her får du et overblik over de psykiatriske akutmodtagelser i din region, og hvilke procedurer der gælder, så du bedre kan hjælpe den, du er pårørende til, hvis personen får akut behov for hjælp.

Region Syddanmark

I Region Syddanmark anbefaler de, at du ringer før du møder op. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen. 

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Vejle

Nordbanen 5

7100 Vejle
Telefon: 99 44 77 90

Åbningstider: Døgnåben

Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa
Telefon: 99 44 56 59

Åbningstider: Døgnåben

Esbjerg (modtager børn)

Gl. Vardevej 101

6715 Esbjerg N
Telefon: 99 44 67 00

Åbningstider: Døgnåben

J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224)

5000 Odense C
Telefon: 99 44 91 40 eller 99 44 91 41

Åbningstider: Døgnåben

Region Nordjylland

I Nordjylland anbefaler de at kontakte egen læge eller vagtlæge (70 15 03 00) først. Lægen udarbejder så en henvisning, hvor det fremgår, hvorfor personen har behov for akut psykiatrisk hjælp.

Er du i forvejen i behandling i psykiatrien eller har været det inden for det seneste år, behøver du ikke en henvisning.

Regionens psykiatriske akutmodtagelse:

Psykiatrisk Skadestue – Aalborg

Mølleparkvej 10

Psykiatrisk Skadestue, indgang 4
9000 Aalborg
Tlf.: 97 64 37 00

Åbningstider: Døgnåben

Region Midtjylland

Har du akut behov for hjælp i Region Midtjylland, skal du tale med din egen læge eller lægevagten for at blive visiteret til akutskadestuen.

Egen læge har typisk åbent mellem 08:00 – 16:00

Lægevagten har åbnet hele døgnet og kan i Region Midtjylland kontaktes på telefon: 70 11 31 31

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Aarhus

Palle Juul-Jensens Boulevard 161, indgang J3

8200 Aarhus N

I Aarhus har de ikke noget decideret nummer til den psykiatriske skadestue, men de har en psykiatrisk rådgivningslinje på: 78 47 04 70

Åbningstider: Døgnåben

Horsens

Sundvej 30, indgang L (i fysisk forlængelse af det lukkede afsnit O2)
8700 Horsens
Telefon: 78 47 50 31

Åbningstider: Døgnåben

Psykiatrisk Modtagelse i Horsens tager imod dig, som bor i enten Hedensted kommune, Horsens kommune, Odder kommune eller Skanderborg kommune.

Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Midtjylland på: 78 47 04 70

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden behøver man ikke henvisning eller visitation, inden man møder på i psykiatrisk akutmodtagelse.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er seks akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.

Find din akutmodtagelse:

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Esther Ammundsens Vej 36A
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Frederiksberg og Christianshavn i Københavns kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk A​kutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.

Glostrup Psykiatrisk Akutmodtagelse (tager imod børn)

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29-31
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra Valby.

Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 64 16 50

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Tårnby og Dragør kommuner samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, København V og København SV i Københavns Kommune.

Udkørende Akut Team – hører til Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Bor den med en psykisk sygdom på Amager, i København V eller København SV, kan I kontakte et akutteam døgnet rundt på telefon: 38 64 16 50.

Her vurderer en sygeplejerske, hvilken hjælp der har brug for, og efterfølgende kan din kære få besøg i sit eget hjem eller nærmiljø efter aftale.

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Psykiatrisk Center Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms hospital, vagtlægen på 1813 eller din egen læge.

Du kan henvende dig direkte på akutmodtagelsen på Bornholms hospital eller kontakte akuttelefonen på 1813.

Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50

Region Sjælland

I Region Sjælland kan du henvende dig direkte på modtagelserne uden foregående kontakt eller henvisning.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er tre akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Har I akut brug for hjælp, kan I kontakte den psykiatriske akutmodtagelsen på 1818. Her kan du blive omstillet til den rette afdeling.

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Roskilde (modtager også børn)

Poppelhus, Smedegade 16
4000 Roskilde
Telefon: 58 53 75 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Faxe og Stevns kommuner. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Slagelse

Fælledvej 6
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 64 20

Til akutmodtagelsen er der også et afsnit, som hedder Psykiatrisk Akutmodtagelse intensiv, som fortrinsvist modtager patienter, der indlægges med tvang eller som led i en behandlingsdom. Nummeret til denne afdeling er 58 53 63 80.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Vordingborg

Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 70 30.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommune.

Få råd og viden om at komme ind i akutmodtagelsen

Det kan være svært at forberede sig på akutte situationer. Men nogle ting er gode at vide og forberede sig på, hvis den, du er pårørende til, en dag står og har behov for akut hjælp.

Vi har samlet en række råd til, hvordan du bedst kan hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Afvist i akutmodtagelsen – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende at henvende sig i akutmodtagelsen og ikke få den hjælp, man efterspørger. Men giv ikke op. Det betyder nemlig ikke, at personen ikke kan få hjælp i psykiatrien. Læs mere.

Du kan også se vores video her, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet

Find rundt i psykiatrien

Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.

skilt psykiatrien - fx brugt i artikel om psykiatriens afdelinger

Som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige afdelinger og retningslinjer i det psykiatriske system. Det kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til.

Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor et overblik over psykiatriens afdelinger.

Lukket afdeling

På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.

Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.

Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.

Pårørende til én på lukket afdeling

Besøg:

Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.

Afhængigt af tilstanden hos den, der er syg, kan der være mulighed for, at han eller hun kan komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet om det er en mulighed.

Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den indlagte muligvis blive kropsvisiteret ved ind- og udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.

Inddragelse:

Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke for, at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den med sygdom ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet alligevel, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget.

Selvom der ikke er samtykke, må du gerne dele ud af din viden om personen til personalet.

Intensivt og stationært afsnit

Der er både et intensivt og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.

Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.

På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.

Personalet vurderer løbende den indlagtes tilstand. Hvis der sker forbedringer, kan personen eventuelt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.

Åben afdeling

Hvis den, du er pårørende til, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.

På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.

Vejen ind

Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at din kæres behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.

Pårørende til én på åben afdeling

På åbne afdelinger er der god mulighed for at besøge eller mødes og fx gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.

Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du gerne må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det kan være en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.

Afdelingen har ofte en husorden og/eller en velkomstpjece, som du kan bede om at se.

Retspsykiatrisk afdeling

Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.

På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.

Pårørende til én på retspsykiatrisk afdeling

Besøg

Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.

Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.

Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.

Udgang

Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.

Løbende vurdering

Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.

Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan personen med sygdommen udvikler sig, skal han eller hun give samtykke.

Ambulatorier

Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.

Ambulant behandling kan for eksempel bestå af gruppeterapi eller samtaler med en sygeplejerske, læge eller psykolog. Behandlingen kan foregå på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kommer hjem til én. Det er ofte på ambulatoriet, at den, der er syg, får medicin.

En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos din kæres egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.

Efter indlæggelse

Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Når den, du er pårørende til, står foran en udskrivelse, så spørg, om der mulighed for, at han eller hun møder en kontaktperson fra det ambulatorie, som vedkommende bliver udskrevet til. Det kan give tryghed og øge chancerne for, at behandlingen lykkes.

Akutmodtagelsen

Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.

Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.

Få rådgivning om psykiatriens afdelinger

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Lyt til podcast om at være ny i psykiatrien

I Bedre Psykiatris podcast Ny i psykiatrien deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Behandling: Hvor henvender man sig?

Her kan du læse, hvor man typisk henvender sig, når man skal have behandling for psykisk sygdom.

Mor taler i telefon med rådgivning omkring hjælp til sygt barn

Som pårørende kan du let komme i tvivl om, hvor du skal henvende dig i forskellige situationer. Blandt andet når den, du er pårørende til, har brug for behandling af psykisk sygdom.

Som udgangspunkt bliver psykisk sygdom behandlet i psykiatrien – altså på sygehuses og hospitalers psykiatriske afdeling. Og der er tre typiske veje ind i behandlingssystemet, som kan være gode at kende som pårørende:

Egen læge

For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.

Lægen kan lave tests, for eksempel i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med til at afklare, hvilken hjælp der er behov for.

Ud fra vurderingen kan lægen så henvise personen videre i systemet. Det kan for eksempel være til psykiater eller psykolog. Det kan også være til behandling eller udredning i psykiatrien.

Hjælp med at få en henvisning til behandling af psykisk sygdom

Som pårørende kan det være godt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Oplysningerne er vigtige, når psykiatriens visitationen vurderer om den, du er pårørende til, får tilbudt et udrednings- eller behandlingsforløb.

Lægevagten

Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en sygeplejerske, som spørger ind til den situation, du ringer ind om.

Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske som det næste. Lægevagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning på psykiatrisk afdeling.

Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.

Telefonnumre til lægevagten

Region Nordjylland – 70 15 03 00

Region Midtjylland – 70 11 31 31

Region Syddanmark – 70 11 07 07

Region Sjælland – 70 15 07 00

Region Hovedstaden – 18 13

Psykiatrisk akutmodtagelse: Akut behandling af psykisk sygdom

Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. Det kan for eksempel være, hvis den syge oplever voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.

Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle regioner kan man for eksempel henvende sig direkte, og i andre skal man have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.

Få rådgivning om behandling af psykisk sygdom hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve den psykiatriske behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Få overblik Kommunen

Hvilken hjælp tilbyder kommunen?

Det kan være svært at finde frem til den rigtige hjælp i kommunen. Her er en guide til nogle af de mest almindelige kommunale tilbud om hjælp og støtte.

Vejviserskilt over kommunens tilbud

For mange med psykisk sygdom og pårørende er hjælpen fra kommunen en langt større og vigtigere del af hverdagen end behandlingen på hospitalet. Men kommunen kan føles som en labyrint, og det kan være svært at forstå ens rettigheder og finde frem til den bedste hjælp.

Her er et overblik over nogle af de mest almindelige kommunale tilbud.

Kommunens tilbud

Støtte derhjemme

Kommunen kan give forskellige former for hjælp i hjemmet. Den, der er syg, kan fx få bostøtte, som er socialpædagogisk hjælp til at udvikle sine evner til at klare hverdagen. Derudover kan kommunen hjælpe med at udføre forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Det kan være indkøb, rengøring eller egenomsorg.

Hvilken og hvor meget hjælp, man kan få, bliver besluttet af sagsbehandleren på baggrund af en udredning. Du kan som pårørende spille en vigtig rolle i udredningen, hvis du hjælper med at få beskrevet behovene i hjemmet, og hvad der er særligt vanskeligt.

Hvis du oplever, at personens behov ændrer sig, så fortæl det til sagsbehandleren. Og hvis kommunen vil ændre eller reducere hjælpen, så spørg ind til, hvad der konkret har ændret sig, siden I lavede aftalen.

Akut hjælp, når det brænder på

Nogle kommuner har et nummer, man kan ringe til, eller et sted, man kan tage hen uden forudgående aftale, når mennesker med psykisk sygdom eller pårørende står i en krise og har brug for støtte og
omsorg, som ikke er decideret psykiatrisk behandling. Det kan fx være, fordi symptomerne er blevet værre, og man er bange, ensom eller har selvmordstanker.

Vent ikke til behovet opstår. Undersøg på forhånd, hvad din kommune tilbyder. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente. Spørg sagsbehandleren eller søg efter ’akut hjælp psykisk sygdom’ på
kommunens hjemmeside.

Hvis symptomerne er alvorlige, og den, du er pårørende til, har brug for akut psykiatrisk behandling, skal I tage på psykiatrisk akutmodtagelse.

Hjælp til misbrug

Alle kommuner tilbyder hjælp til at komme ud af misbrug. Men det kan være svært at finde hjælp til sammenhængende behandling, som både tager højde for sygdom og misbrug. Der findes tilbud om sammenhængende hjælp i flere kommuner. Men nogle gange er I nødt til selv at finde og foreslå et bestemt tilbud for sagsbehandleren. Du må gerne kontakte tilbuddet og besøge det, inden du foreslår det. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, kan kommunen betale.

Du kan læse mere om misbrug her.

Aflastning

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Det kan for eksempel foregå ved, at barnet bliver passet nogle timer af en aflastningsfamilie eller en institution en dag om ugen eller hver anden weekend.

Søg efter ’aflastning’ på din kommunes hjemmeside og se, hvilke muligheder du har.

Hjælp til dig som pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge meget tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger.

Søg på kommunens hjemmeside efter hjælp til pårørende.

Hjælp til at finde arbejde

Hjælp til at komme i arbejde eller for eksempel søge kontanthjælp eller dagpenge findes i kommunens jobcenter. Der er mange regler og ordninger, der handler om arbejde for mennesker med psykisk sygdom.

Vær med som pårørende

Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud til den syge. Men du kan gå med til møderne og spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Og du kan invitere behandlere, der kender personen, med til møderne.

De handicapkompenserende ordninger

Psykisk sygdom kategoriseres ikke normalt som et handicap. Men de handicapkompenserende ordninger gælder for mennesker med psykisk sygdom, hvis sygdommen svækker personens arbejdsevne.

Koordineret hjælp

Regionen og kommunen skal samarbejde og koordinere hjælpen til den syge. Det sker typisk på et netværksmøde op til udskrivning.

Hvis du har overskud til det, kan du bidrage til koordinationen ved at deltage i møder og sikre, at vigtig information går videre til de rigtige myndigheder og behandlere. Du kan også invitere kontaktpersoner og sagsbehandlere med til møder, de ellers ikke kender til.

Hjælp til bolig

Kommunen skal tilbyde midlertidig bolig til mennesker, som på grund af psykisk sygdom ikke kan klare hverdagen i en almindelig bolig. Det kan være på et egentligt bosted eller i en lejlighed med forskellige former for støtte. Hvilken form for bolig og hvilken slags støtte, man kan få, varierer meget fra kommune til kommune og afhænger af, hvilke behov man har.

Der kan være stor forskel på kommuners støttetilbud. Undersøg derfor gerne, om der er nogle særlige tilbud i din kommune. Hvis din kommune har ansat en pårørendevejleder, så spørg personen. Alternativt kan du tale med andre pårørende i din kommune om, hvilke tilbud de har haft glæde af.

Er hjælpen fra kommunens tilbud ikke god nok?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du kender til kommunens forskellige tilbud, men mange pårørende oplever desværre, at hjælpen alligevel er svær at få. Den bliver ikke god med et fingerknips, men der er faktisk noget, du kan gøre. Læs mere.

Du er desuden altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning, som kender til det kommunale system og kan guide dig.

Hør podcast om kommunens tilbud og hjælp

I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest finder frem til den hjælp, man har brug for i kommunen.

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet Kommunen Kommunen

Hvem har ansvar for hvad? Kommunen/Psykiatrien

Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.

Forældre ser på papir

Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.

Kommunen

Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.

Kommunen har ansvar for:

  • Misbrugsbehandling
  • Bostøtte (støtte i eget hjem)
  • Aflastning – til forældre til personer under 18 med psykisk sygdom
  • Bosteder
  • Hjælp til skole, job og uddannelse
  • Akut hjælp gennem tilbud som akuttelefon og lignende
  • Hjælp til pårørende

Læs mere om de forskellige typer hjælp i kommunen.

Psykiatrien

Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.

Psykiatrien har ansvar for:

  • Udredning og diagnosticering
  • Behandling
  • Akut hjælp gennem den psykiatriske akutmodtagelse
  • Psykoedukation til pårørende gennem Psykinfo
  • Rådgivning om behandling gennem Psykinfo

Få en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.

Få råd og viden om, hvordan du hjælper personen ind i psykiatriens behandlingssystem.

Bedre Psykiatri kan rådgive om systemerne

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med erfaring fra tidligere arbejde i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.