Hvornår giver det mening at søge om erstatning for skader, som man har fået ved behandling i psykiatrien – og hvornår giver det ikke mening? Det kan du blive klogere på i vores webinar om emnet, som du kan se her.
Kristoffer Nordvig fra Patienterstatningen svarer i webinaret på nogle af de spørgsmål, der blev stillet af deltagerne undervejs. De spørgsmål og svar kan du læse her.
Alle sager vurderes individuelt. Derfor skal du se svarene som inspiration og pejlemærker, og ikke endelige afgørelser for, om din kære kan få erstatning i sin sag.
Kan manglende behandling også ses som værende en skade, når det tydelig forværrer sygdommen?
Ja. Det kan sagtens være, at en læge overser en diagnose eller ser en diagnose, men ikke sætter patienten i korrekt medicinsk behandling. Det kan give nogle alvorlige gener, hvis man ikke behandles med den medicin, man burde blive behandlet med. Er det tilfældet, er man muligvis berettiget til erstatning. Har det kun givet milde eller ingen gener, så kan man ikke få erstatning.
Kan man søge erstatning, hvis der har været voldsomme og sjældne bivirkninger, som lægen ikke har noteret i fulde omfang i journalen?
Det kan være svært at dokumentere, hvis ikke lægen har noteret bivirkningerne. Hvis patienten angiver at have nogle gener, så vil det typisk være noget, vedkommende i første omgang har søgt lægehjælp for. Patienterstatningen indhenter alt journalmateriale. Så hvis psykiateren for eksempel ikke har noteret det, kan det være, man tidligere har oplyst det til sin praktiserende læge. Så kan Patienterstatningen den vej påvise, at man har haft generne.
Hvis patienten i øvrigt angiver, at han eller hun har generne, og der er tale om kendte bivirkninger, så går Patienterstatningen ind og vurderer, om det er sandsynligt, at der er de her bivirkninger, og man i så fald ikke har søgt lægehjælp for dem. Så ja, der er mulighed for at få erstatning for det.
Hvordan kategoriserer man en bivirkning som midlertidig?
I mange tilfælde handler det om, at man har fået et præparat og er stoppet med det igen. Hvis generne fortsætter over flere måneder, efter man er stoppet, så begynder det at være noget, vi kalder varigt. Hvis generne aftager, så er det midlertidigt.
Der findes evidens for, hvilke gener der stopper, og hvilke der ikke gør. Somme tider er der tale om bivirkninger, som man kender og må leve med, fordi selve behandlingen har så god effekt på den sygdom, man har. I de tilfælde, vil det typisk – uanset om det er midlertidigt eller varigt – ikke være alvorligt nok, netop fordi patienten siger, at vedkommende har brug for medicinen på trods af de gener, man får. Det er en opvejning af virkning og bivirkning.
Kan man få erstatning for den psykiske forværring, man har fået som følge af behandlingen?
Patienterstatningen vurderer både fysiske og psykiske skader, så det kan man potentielt godt få erstatning for. Men det kan være rigtig svært for Patienterstatningen at påvise og dokumentere, at der er sket en forværring som følge af behandlingen og ikke sygdommen. Det vil afhænge af sygdommen, som man led eller lider af. Men det vil også afhænge af, hvorvidt der er sket en væsentlig forandring, hvor man helt konkret kan sige: Her er sket en forandring, og tingene er forværret, og det skyldes nok behandlingen. I så fald vil man sandsynligvis kunne få erstatning
Hvordan skal man oprette en sag, som både omhandler forkert diagnosticering, for sen diagnosticering og lægemiddelskader?
Patienterstatningen skelner mellem behandlingsskader og lægemiddelskader.
Hos Patienterstatningen vil man oprette to forskellige sager, fordi der er to forskellige erstatningspligtige. Ved behandlingsskader er det typisk regionen, som er erstatningspligtig. Ved lægemiddelskader er det Lægemiddelstyrelsen/Sundhedsministeriet, som er erstatningspligtig. Nogle patienter sender flere forskellige ansøgninger ind om de enkelte forhold, men man er også velkommen til at skrive det hele i samme ansøgning – eventuelt i punktform, for at gøre det mere forståeligt. Hvis Patienterstatningen er i tvivl, skal du nok blive kontaktet.
Hvis Patienterstatningen opdager noget i en sag, som patienten egentlig ikke har søgt erstatning for, men Patienterstatningen tror, kan give anledning til erstatning, så tager Patienterstatningen også stilling til det, selvom det ikke konkret er det, du har søgt om erstatning for.
Kan man få hjælp til ansøgningen?
Ja, det kan man. Man kan kontakte Patienterstatningen på hovednummeret 33124343. Her kan man ringe, hvis man har spørgsmål til ansøgning og brug for hjælp til at få det oprettet. Der er nogle patienter, som rent funktionsmæssigt ikke er i stand til at søge erstatning. Det kan man også få hjælp til.
Hvis en borger bliver afvist af regionspsykiatrien, og vedkommende får det dårligere, men psykiatrien ønsker, kommunen skal håndtere det og kommunen kan ikke håndtere det uden korrekt diagnose – hvad gør man så?
Nogle patienter oplever at være tabt mellem to stole, hvor psykiatrien mener, det er et socialt problem, som kommunen skal tage sig af, og kommunen mener, det er en psykiatrisk problemstilling, som de ikke kan hjælpe med. De peger begge på hinanden. Patienterstatningen kan ikke vurdere, om man har fået påført en skade på grund af mangel på sociale tiltag i kommunen, men Patienterstatningen kan godt vurdere, om man er berettiget erstatning for den sundhedsfaglige behandling ved psykiatrien. Vurderer Patienterstatningen, at man ifølge erfaren specialiststandard ville have handlet anderledes og have taget patienten ind til behandling i psykiatrien, så kan man være berettiget til erstatning, uanset hvad psykiatrien og kommunen har sagt.
Kan man få erstatning for selvmordsforsøg under indlæggelse?
Ja muligvis, hvis der er handlet i strid med erfaren specialiststandard. Det kan være, der burde være gjort mere – for eksempel tilført et andet tilsyn eller et observationsniveau, som skulle have været anderledes.
Har man fået varige gener af selvmordsforsøget, er det en rigtig god ide at søge om erstatning, for de anerkendes ofte.
Kan man få erstatning, hvis man er dømt til behandling, men kun har modtaget medicinsk behandling i perioden, og den manglende terapeutiske behandling har forværret sygdomssymptomer?
Det er underordnet, om man har en dom til behandling eller ej. Patienterstatningen vurderer, om det er korrekt at blive behandlet på den måde, som man er blevet. Er man for eksempel medicineret forkert eller for meget, så det giver gener, så kan man potentielt få erstatning.
Kan man få erstatning for at have fået voldsom angst som følge af behandling i psykiatrien?
Hvis der er overvejende sandsynlighed for, at der er årsagssammenhæng mellem behandlingen og den angst, man oplever, så kan man potentielt få erstatning. Skyldes angsten ikke behandlingen, kan man selvfølgelig ikke få erstatning.
Kan Patienterstatningen indhente dokumenter fra jobcenteret? For eksempel hvis man har fået førtidspension, og der i dén sagsbehandling ligger helbredsmæssige oplysninger
Ja absolut. Det er et redskab, Patienterstatningen ofte bruger, når de skal vurdere ens erhvervsmæssige situation. Somme tider er det endda nødvendigt at indhente for selve sagsbehandlingen og vurderingen af skaden, fordi der kan ligge nogle speciallægeerklæringer, som jobcenteret har bestilt.
Patienterstatningen kan indhente fra stort set alle myndigheder, hvis der er materiale, som er relevant. Patienterstatningen får dog ikke automatisk alt materiale tilsendt – det skal de selv opsøge. Som patient kan man også selv nævne det og bede om, at det bliver indhentet, hvis man finder det relevant for ens sag.
Spørgsmål om fejldiagnosticering
Hvornår giver det mening at klage ved fejldiagnosticering?
Klager hører under Styrelsen for Patientklager. Men man kan godt søge om erstatning for en fejldiagnosticering. Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen har ikke noget med hinanden at gøre, så man kan godt klage det ene sted og få ét svar der, og søge erstatning hos Patienterstatningen og få et andet svar her. Man bør klage, hvis man mener, at det skal have konsekvenser for behandleren eller behandlingsstedet. Man kan søge erstatning, hvis man ønsker erstatning for en skade, uden det har konsekvenser for behandleren eller behandlingsstedet.
Hvis man har haft et forløb i psykiatrien gennem 20 år og har fået forkert diagnose og forkert medicin, er det så for sent at søge erstatning, når det er efter så langt et forløb, man finder ud af det?
Ja og nej. En del af forløbet vil være forældet, fordi det overskrider forældelsesfristen hos Patienterstatningen, som er på 10 år. Er det ældre end 10 år, hører det ikke under Patienterstatningen. I stedet kan man i teorien søge om erstatning ved at gå til domstolene – da der efter dansk rets almindelige erstatningsregler gælder en absolut forældelsesfrist på 30 år. Der er dog en række betingelser, som kan være svære at opfylde før man kan få erstatning. Det forløb, som er sket inden for de seneste 10 år, kan man søge om erstatning hos ved Patienterstatningen.
Hvordan forholder det sig med erstatning, når det handler om mange års fejldiagnosticering og dermed fejlbehandling?
Hvis fejldiagnosticeringen og fejlbehandlingen er i strid med erfaren specialiststandard, og det er årsagen til, at man har nogle gener, så kan man være berettiget til erstatning. Der er dog en forældelsesfrist på sager. Men hvis en del af forløbet ikke er forældet, kan man godt søge om erstatning for den del, som er inden for forældelsesfristen.
